Min Profil | Home | Fotos af Snoopy | Skriv til Snoopy

Søndag 7. November 1999    til toppen

Vor nabos høns går også frit omkring. Og de har fundet vej til det vores lille fuglebiotop, der ligger syd for vort stuehus. Et pænt stykke vej fra deres naturlige opholdssted. De har også fundet vej til vor indgangsparti. Det må de gerne. De er hyggelige at se på. Under æglægningsperioder er det også fra dem vi får vore æg. Problemet er nu, at efter oplevelsen med Agnes og Mortens høns, da har Snoopy fået en meget stor interesse for Esthers høns også. I dag har den simpelt hen fulgt dem med øjnene fra flere strategiske steder i haven, men heldigvis har den endnu ikke fundet ud af, at det sine steder kun er hønsetråd, der adskiller den fra at komme uden for have. Jeg håber, at den aldrig opdager det. AT slå min hund med en død høne, det er ikke lige mig. Så andre gode råd modtages gerne.

Søndag 30. oktober 1999    til toppen
Snoopy på overlevelsestur til Frankring i efterårsferien
for god orden skyld skal det lige nævnes, at det er udklip fra min egen dagbog fra turen, og der er ikke foretaget nogen form for redigering. Alt frisk fra fad. Der vil senere komme en beskrivelse af selve rejsen....

Fritløbende hunde

Der er hunde alle vegne i Ollioules. Vi sider og nyder et glas vin. Snoopy har fået en lille skål vand. På et tidspunkt indfinder der sig en stor fritløbende hund - en mellemting mellem en schæferhund og en ulvehund sig. Den stiller sig op foran Snoopys vandskål. Ser på Snoopy. Ser på vandskålen, og begynder at drikke. Snoopy vidste ikke rigtigt, hvordan den skulle affinde sig med situationen og gav sig så til at knurre. Der kom øjeblikkelig fra vor ven, der viste rundt: "Snoopy ved ikke, hvad den giver sig i lag med. Den har endnu ikke set sig selv i et spejl." Den store hund foretog sig heller ikke andet end at drikke. Og da den var færdig så den på Snoopy og så løb den videre. Ud på vejen mellem de kørende biler.

Morgentur med Snoopy

Det er mørkt endnu. Gadelamperne er endnu tændt. Klokken er lidt i 7, da vi starter vor tur til ruinen, der ligger lige over byen. Den første vi møder er en dame, der går og råber efter sin hund. Den kommer ikke, mens vi ser det. På vejen op er der pludselig en hund på muren vi går langs. Den løber gøende efter os. Det er første gang jeg under opholdet hører andre end Snoopy give lyd fra sig. Snoopy reagerer ikke på den. Ser op på den. Ikke andet. Vi fortsætter vor vej opad. Der er en skøn udsigt fra indgangen til ruinen ud over Ollioules. Kirken med sit fuglehus på toppen er fuldt belyst, og stråler op til os fra det lille torv midt i byen.

På vejen ned bliver Snoopy meget forskrækket og kan finde tæt ind til mig. Der lyder en høj uregelmæssig klaprende lyd. Det er en haltende mand, der hurtigt skynder sig ned mod byens midte. Ting, der adskiller sig fra det vante, gør Snoopy lidt usikker. Og først da manden er et godt stykke foran os får den mod til at forlade den tætte nærhed af dets menneske.

Nede i byen lige over for kirken er der en fiskerforretning. Den er åben. En meget kraftig dame er ved at gøre alt klart. Lugtene herfra interesserer i højeste grad Snoopy. Tilsvarende med slagteren forretning, der er to huse fra fiskehandleren. I det hele taget er der her i Frankrig hele tiden til fulde en bekræftelse på beaglens vigtigste sans. Den snuser og lugter til alt. Det er den første beagle jeg har, så jeg ved ikke om dette er karakteristisk for beagler, men Snoopy giver en gang imellem en lille lyd fra sig, når den snuser til noget, der minder mig om et pindsvins lyde, når den lugter til noget.

Nu er vi så nede på torvet og som altid her i Ollioules vækker Snoopy opsigt. Grønthandleren, der har fået opstillet sin bod med de mange frugter og grøntsager får tid til at bukke sig ned og kæle for Snoopy. Der kvitterer med en meget glad logren med halen. Og små spring på stedet. Grønthandleren har et meget stort udbud af friske grøntsager. Der er også artiskokker som Ingrid vil have. Der er ægte kastanier, flere forskellige slags nødder, der iblandt flotte valnødder. Mange forskellige slags pærer. Og sådan er det med alle sorterne. Flere arter af alt.

Der holder en bil på vejen lige ved siden af torvehandleren. Manden, der sidder ved rattet er yderst interesseret i Snoopy. Gør tegn til mig. Vender tommelfingeren opad. Sætter ansigtet sammen til et stort smil samtidig med tegnet. Konen, der har været over og købe hos grønthandleren kommer tilbage. Manden peger på Snoopy og siger en hel masse til konen, som vender sig og vinker med et smil.

Hjemad - forbi fortovsrestauranten, hvor der bliver solgt tobak, den er stuvende fyldt med mennesker, der står i kø foran barskænken, hvorfra der bliver solgt tobak og cigaretter. Og ved alle borde sidder der mest unge mennesker, der venter på bussen, der gør holdt lige uden for fortovscafeen. Her er mange mennesker, som lige skal røre ved Snoopy. En ældre herre siger utrolig meget til mig. Jeg prøver at fortælle ham, at jeg er dansker, og ikke kan fransk. Han løfter begge hænder. Venstre hånd er strakt frem i højde med hovedet med håndfladen opad lidt bøjet. Højre hånd holdes ind til brystet med hånden knyttet og pegefingeren bøjet. Han gør en fejrende bevægelse. Siger bum og peger på Snoopy. Og jeg nikker. Går ingen skridt før tre unge mennesker samles om Snoopy. En af de unge kan engelsk. Han fortæller, at det er en dejlig hund. Han spørger efter dens navn. Jeg fortæller det, og han siger "A cartoon-dog - I know!" .

Nu er jeg i en af de snævre gader, der som egerne fra et hjulnavn, går ud fra torvet op af bjergsiden. Og her møder jeg ingen før jeg er hjemme ved huset. Der er genboen lige kommet ud af døren, han er tilsyneladende på vej til arbejde. Han skal også lige røre ved min dejlige hund.

Snoopys niveau

Aldrig har jeg vist, at vi havde så mange ting i hundehøjde. Det er nærmest fantastisk, hvad Snoopy kan finde. Ingrid blev ret så glad, da den kom med min rygsæk, hvori hendes akvarelblok og dagbog var blevet lagt ved afrejse hjemmefra. Dette var blevet glemt, så nu blev hun glad, samtidig med at rygsækken blev lagt uden for Snoopys nåhøjde.

Vi skal huske at beskrive Snoopys drillestund, som indfinder sig et eller andet tidspunkt om aftenen, når den fordrer opmærksomhed.

Der er to ting hernede Snoopy absolut ikke kan lide: renovationsbiler og knallerter. Begge slags laver en infernalsk larm. Og renovationsbilen med dens fire-fem mænd, der har meget travlt, og som smider om sig med store renovationsbeholdere, og hvis indhold bliver kørt gennem vognens kværn, der masser tingene sammen.

Marked i Sanary

Vi kørte i dag til Sanary, hvor der hver onsdag er stort marked. Ingrid købte en par hjemmesko til 37 franc. Dejlige hjemmesko. Det var et ret så stort marked med alle daglige fornødenheder til madlavning. Der var flere forskellige boder med frugter og grøntsager. Dejlige ting. Der var grill med store landkyllinger og hele stege. Og der blev solgt noget. Vi ville have en landkylling med hjem. Da vi gik forbi første gang, og hvor vi bestemte os for en, var der et stort antal, men da vi ti minutter senere kom tilbage var der kun fire stegte kyllinger tilbage, og den vi ville have kunne vi ikke få, da den var solgt til en anden. Vi købte også oliven og frugter til vort middagsbord. Vinen og brødet måtte vente til vi kom tilbage til Ollioules.

Fiskeboderne var et særsyn uden lige, et meget stort antal forskellige friskfangede fisk lå til salg. Og som Ingrid sagde, der lugtede faktisk godt af fisk. Der var også et par boder med skaldyr. Et ret så stort antal forskellige slags, som jeg kun har set hernede aldrig hjemme. Blåmuslinger kender vi. Og østers. Men der var mange forskellige slags muslinger. Et sandt paradis for fiske-elskere. Havets frugter.

Der var mange mennesker, der skulle røre og kommenterer Snoopy. De fleste kunne jeg slet ikke snakke med, men der var en yngre kvinder med en hund af ubestemmelig race, der fire fem gange under vores ophold på markedspladsen var henne for at snakke med mig og Snoopy. Hun talte engelsk. Den ene gang havde hun en ældre kvinde med sig, og de talte og talte sammen om Snoopy. Rørte ved den. Og Snoopy som er glad for alle mennesker sprang op af dem. Den har endnu ikke lært ikke at springe op af mennesker. Og disse to kvinder nærmest nød det. Grine og snakkede. - Uden undtagelse: der er alle aldre og af begge køn, der er interesseret i Snoopy. Nok vækker den opmærksomhed hjemme i Danmark, men dette har intet sidestykke. Franskmænd er anden end frø-spisere - som man sagde i min ungdom - i Sydfrankrig i Provence er det et folk, der elsker hunde. Og igen - alle hunde vi møder er venlige.

Mødet på Parkeringspladsen

Under luftning af Snoopy gik jeg ned omkring parkeringspladsen, hvor vor bil holder. Da jeg gik over parkeringspladsen blev jeg - som så ofte hernede - stoppet af en dejlig dame, der skulle nusse med Snoopy. Hun tiltalte mig som på fransk. Jeg undskyldte: taler ikke fransk. Hun tiltalte mig nu på engelsk. Hun konstaterede , at det var en beagle, som jeg gik med. Hun spurgte til alder, og om det var en jeg havde købt i Frankrig. Jeg fortalte, hvor den var fra. Og hun sagde nu, at hun selv havde en beagle, og vinkede mig med hen til hendes bil, hvor hun åbnede fordøren. I det samme kom der en schæfer løbende. Den snusede lidt til Snoopy så løb den videre. Ud af bilen sprang nu en toårig beagle. Den første vi har set i Frankrig. De to hunde udviste stor interesse for hinanden. Den bette var utrolig glad for at se den anden beagle. Jeg bilde mig ind at der er forskel på dens måde at være på over for denne hund, og så de andre den har mødt hernede i Frankrig. Det blev endnu en bekræftelse på den store interesse Snoopy afstedkommer. Den er jo også en dejlig lille blød hvalp.

Regnvejr

Nu er det ved at være træls - for at bruge et nordjysk udtryk. Det regner på fjerde dag. Jeg stod glad op for at gå tur med Snoopy, men da vi kom til fordøren og den blev åbnet, havde Snoopy absolut ikke lyst til at gå tur. Det silede ned. Og er der noget Snoopy tilsyneladende ikke kan lide så er det regnvejr. Den har været ude i regnvejr et gange nu, og er kommet fuldkommen gennemblødt tilbage. Så bliver den frotteret med et håndklæde indtil den er tør, og så springer den op i sin stol, pakker sig ind i vattæppet og lige som gir sig, som om den vil sige. - Ja, det er det passer mig, men regnvejr det dur ikke.

Vores tur blev meget kort. Den larmer nu rundt i rummet. Og lige i øjeblikket har den fat i snørebåndet på min sko, hvilket den ikke må. Men tid efter anden kan den gøre det så stille, at jeg først opdager det, når snørebåndet er løst op.

På den korte tur møder vi mange små børn med deres mødre som er på vej i skole. Det er mit indtryk, at der er mange hjemmegående mødre i det kvarter, hvor vi bor.

Mange af dem ser jeg, når jeg henter morgenbrød, middagsbrød og når jeg går tur med Snoopy. Alle henter lange brød mange gange om dagen, og får sig en snak på vejen hjem.

Snoopys soveplads

Vi har jo dens fine transportkasse med hernede. Det var jo meningen, at den skulle opholde sig i den på turen. Det blev ikke til meget tid i kassen om dagen, da den hellere vil ligge som nakkepude bag Ingrid, hvad den til en vis grad fik lov til.

Men om natten sover den i kassen. Den første nat lavede den lige en kort tid - meget kort tid - vrøvl over at lågen blev lukket. Men så faldt den helt til ro. Peb lidt. Ingen tog notis af den. Og så fik dens liggetæppe en tur. Og så sov den. Næste aften lavede den endnu mere larm. Jeg troede en tid at den ville vælte den store transportkasse. Arrig, vred, pågående aggressiv. Men den faldt da til ro. Og så hørte vi ikke mere til den, førend jeg stod op. Tredje nat gik den selv ind i kassen, der blev lukket efter den. Ikke en lyd, førend næste morgen efter syv, hvor den vækkede mig med svag pibe. Fjerde nat ingen problemer. Femte nat - nu går det bare.

I morges vågnede den først, da jeg var gået på toilettet, og havde været der en tid.

Ingrid tog den op i sengen til sig, og fortalte den. hvor forkælet den var. Den nød det.

Petanque og hundelort

Provencalernes spilleglæde kommer forår, sommer og efterår blandt andet til udtryk i spillet petanque. I Ollioules har jeg set to pladser, der er måske flere, men der blev kun spillet på den største af dem, den, der var indhegnet og har store lysmaster placeret både langs banen og for enden af den. En meget stor plads, hvor mange kan spille på samme tid. 50-60 meter gange 20-25 meter. Jeg ved ikke om den er indhegnet for at hundene ikke skal komme ind på pladsen, men her og der kunne det ses, at der kom hunde på pladsen. Banen bliver fejret ren før man spiller.

Der er også en plads ved parkeringspladsen, som nu er overtaget helt af hundene, hvilket meget tydeligt kan ses. På den store bane var der i et hjørne klippet et lille hul, sådan at katte og meget små hunde kunne komme ud og ind på pladsen.

Der er en anden stor spilleglæde som provencalerne har tilfælles med folk her i Himmerland. Ved juletid er det sydfranske andespil i høj kurs, men det nåede vi ikke at opleve.

På Fortovsrestauranten

Ved vor ankomst blev jeg introduceret til min vens stambeværtning. Og der sidder jeg nu flere gange om dagen. Et glas hvidvin. En pernod. En øl. Et glas æblesnaps af den lokale. Der er mange ting, der skal smages på. Så indtil nu er det blevet til mindst tre gange om dagen. Det bliver jo til noget i løbet af kort tid. Og en får øje for stamgæsterne og hvem, der hjælper indehaveren med at servere. Der er den unge mand, der har en engelsk hund. Jeg mener, at han kalder det en Boxtail. Men jeg aner ikke, hvad det er. Han er yderst venlig, og så kan vi kommunikere med ham, da han taler engelsk. Så er der den unge kvinde, der kysser og krammer Snoopy hver gang hun går forbi den. Hun vil gerne lære danske ord. Goddag, farvel, tak, ja. Så er der den lidt ældre kvinde fyrre-femogfyrre år. Utrolig venlig. Pæn på alle måder. Indehaveren selv - der sidder ved et af bordene og ordner sine regnskaber og skriver,- jeg ved ikke hvad. Alle har han et ord til. Han ordner altid et eller andet. Henter flasker. Bær et tobakskilt ud af forretningen. Henter noget på markedet. Men han står yderst sjældent bag disken og servere for kunderne.

Nogle af stamgæsterne ser jeg næsten hver gang jeg er der, så de må være der ret så meget. Først er der manden med den åbent stående skjorte med tre guldkæder om halsen, hvori der i den tyndeste kæde hænger et guldkors. Han har som regel en collie i hælene af sig, den er aldrig i snor. I dag da jeg sad ved mit bord og han kom uden sin hund, spurgte jeg med tegn, hvor den var. Han svarede ved at pege op i luften og siger højst sandsynligvis "regn", dernæst samler han begge hænder på den ene side af hovedet, der blev lagt på skrå. Sovetegnet. Klart tale på alle sprog. Hunden ligger og sover hjemme, fordi det er regnvejr. Og det var det. Regnen silede ned. Men alligevel var torvet fyldt med mennesker, der gik til og fra. En anden af stamgæsterne hjælper lidt til hånde. Han er rund på alle måder. I hovedet. På næsen. På kinderne. På kroppen. Alt virker på en eller anden måde rundt på ham. Selv brillerne og hatten. Han taler ikke med andre end indehaveren. Står og sidder for sig selv. Der er de helt sorte. Og de to kvinder, der som oftest drikker kaffe, når vi mødes på cafeen. De har hver sin lille hund med. Hundene er meget mindre end min tre måneder gamle hvalp. De gider ikke Snoopy. Men sidder bare ved sidder af deres damer. Mindst en gang under damernes ophold går den ene lille krølhårede hund med snoren efter sig ud til den ene palme foran restauranten og letter benet op af den. Går tilbage til sin ejerinde og sætter sig igen. Snoopy har et par gange prøvet at komme i kontakt med dem, ved at give nogle små bjæf fra sig. Det er de eneste gange den har givet lyd fra sig om dagen, når den har mødt de to hunde, der ikke giver snakke med den.

Snoopy med tøjsnoopy'en     til toppen

Snoopy og støvsugere og græsslåningsmaskiner til toppen

Flæskesteg    til toppen

Skaarup mente, at det var helt ok med lidt mad til hunden fra bordet, så han gentog det. Ja, sådan kan det gå. Uanset, hvor gode hensigter hundens mennesker har med hensyn til opdragelse, så kan en venlig gæst opløse dem i en lille handling. For uanset hvad man siger og beaglen: god "hukommelse" det har den. Skaarups venlighed ved bordet vil blive husket. Heldigvis skete det ude i den store stue, som vi kun sjældent bruger til spisning. Så vi kan kun håbe på, at den ikke tage det nytindlærte med ind i opholdsdelen af huset.

Mandag 4. oktober 1999     til toppen

I haven er der ingen problemer. Der kan hund og kat udmærket gå rundt med hinanden. Snoopy er interesseret, - Moster tillader, at den er der. Moster er den bestemmende i øjeblikket. Den lader sig på ingen måde kyse af Snoopy Witus selv om den stiller sig an.

Mandag 27. september 1999    til toppen
Mødet med tyrekalvene

Ude midt i haven er der en bålplads med otte store siddesten i en cirkel omkring bålstedet. Her er vi så småt begyndt at legetræne med Snoopy. Sarah og Mathias startede. Nu hopper den op på stenene, så snart vi kalder på den fra bålpladsen. Og er den alene ude i haven så kan vi ofte fra køkkenet se den sidde den på en af stenene.

Torsdag 23. September 1999   til toppen

Nej. Nej. Nej. Nej. Det bliver sagt mange gange om dagen.

Snoopy Witus er som sin navner, Witus Jonassen Bering, - en af verdens store opdagelsesrejsende, der også blev kaldt "Ruslands Columbus" - interesseret i alt omkring sig. Nye veje skal udforskes. Alt skal faktisk undersøges med næse og tænder. Og bliver det. Derfor nej, nej og atter nej. I øjeblikket er det sko, snørebånd, det nederste af bukser, og uanset om de sidder på kvinder eller mænd, der skal undersøges, bides i og rives i.

Fra en gæst lyder det: "Er din forsikring i orden?" Det er den, men den skulle helst ikke i anvendelse, derimod skal Snoopy lære at lade være med at bide i ting, som den ikke må bide i. Den skal lære forskellen på: "Det er mit!" - og  "Det er dit!"
Snoopy har lært at lyde tid efter anden. Den ser lidt uforstående på en, men den holder op med at undersøge det nederste af vore ben - en tid.

(Vitus Jonassen Bering blev født i Horsens i 1681).

Legetøj

Snoopys nuværende legetøj, som den har fået og som den har tilranet sig. I nogle hvalpegaver fra Purina og Royal Canin, som Lotte Jensen gav os, da vi hentede Snoopy, var der foruden hvalpefoder også en fløjtende kylling eller høne uden fjer og nogle bideben. Den fik også en hård tennisbold den første dag. Næste dag kom familien fra Vejgård med et stykke farvet bomuldstovværk med fire knuder på 50-60 centimeters længde. I begge ender var tovværket stærkt trævlet. Både den fløjtende gule kylling og tovværket er gode legeredskaber. Kyllingen får nogle ture. Den bliver trampet på. Kastet op i luften. Bidt i. Tovværket er godt at ruske i. Og holder vi fandt i den ende så er Snoopy bare godt tilpas. Det kan vi jo ikke gøre så længe, som Snoopy gerne vil have os til det. Så den bliver bundet op i et tyndere stykke tov, der bundet fast. Så har Snoopy mulighed for at bruge sine kræfter uden at vi behøver at være med hele tiden.

Den har også fået en frø ude fra mit atelier, som jeg brugte til fotografering af børn, der skulle tøs op. Frøen er nu gået op i syningen, så den skal lige ordnes førend den får den igen. Så har den okkuperet en gul legeskovl ude fra haven. Det er nu dens. Færdig. Snoopy har også forelsket sig i en badebørste med skaft. Den blev ved med at hente den ude i badeværelset. Nu er den også en del af Snoopys ejendom. Hvordan den har gjort det ved jeg ikke, men den har fået skaftet løs fra børsten, så nu har den to stykker at lege med.

Mine gamle sko, som jeg bruger til at gå i haven med, har den kastet sin kærlighed på. Disse sko bliver stillet på plads, men den får lov til at hente dem (som regel er det den højre sko den henter).

Dette er hvad Snoopy for nuværende leger med. Tingene bliver brugt på skift. I dag har den samlet tennisbold, gul skovl, den gule kylling og skaftet fra badebørsten i et hjørne på mit kontor. Tovet ligger i dens kurv sammen med en af Ingrids havehandsker.

Transportkasse eller hule

Har i dag haft en hyggelig snak med en dame fra THOLO i Ebeltoft, der nu sender os en Vari Kennel nr. 89 i luksusudgave i blå farve med følgende mål: L=69 cm B=51 cm og H=49 cm. Den kan i det daglige blive brugt som hule til Snoopy, men dens egentlige formål er jo at have en sikker transportkasse til sin Snoopy Witus. Vi skal jo øve os lidt inden vi tager på ferie til Frankrig i efterårsferien. Så den skal ud at køre i kassen, sådan vi kan se, hvordan den reagerer. Kassen bliver købt på anbefaling af Lotte Jensen. Hun har også angivet størrelsen, som vi skulle bestille. Transportkassen bliver nu fremsendt gennem postvæsenet.

19. september 1999 - Marias fødselsdagsfest       til toppen

Maria har først fødselsdag i morgen, men det blev holdt for hele familien i dag. To sæt bedsteforældre, tre onkler, en faster, en tante, en kusine og hendes mor og far og storesøster. Og så Snoopy Witus.

Snoopy var ude på sin fjerde biltur. Og som i fredags, hvor vi kørte til dyrlæge, tuede og peb den hele vejen over til Storvorde. Vi talte om, at det var ikke til at holde ud, hvis vi skulle have den med til Frankrig på den måde. Men jeg trøstede mig med, at den bare skulle have et par gode oplevelser, når vi var ude at køre, så var det pjat over.

Maria og Kristinna sad på gulvet sammen med deres far og var ved at samle noget legetøj, da vi kom. Men så snart de så Snoopy så var det den, der fik hele deres interesse. Og det passede Snoopy Witus ganske godt. Og som den har gjort tidligere så nærmest overfaldt den Maria, og legede hanhund på hende. Den forsøger virkelig at dominere hende. Vi beholdt halskæden på den, for at have styr på den.

Under chokolade drikkeriet og dertil hørende franskbrød med pålæg, ost og syltetøj og senere da kagemanden kom med lys lå Snoopy på gulvet ved min stol, men så snart fødselsdags sang og kagen var spist, så gik pigerne ud i haven med Snoopy, hvor de løb og legede med den lille hund, som alle indtil nærmest er faldet i svime over, fordi den er så køn og dejlig. Dens øjne med den sorte streng under øjelågene er der ingen, der kan stå for.

Da de kom ind fra haven var Snoopy træt, den blev lagt på en sofa, og Maria pakkede den ind med tæpper, og den faldt i en dyb søvn indtil vi skulle hjem. DA vi kørte hjem peb den ikke en eneste gang. Den sad - nærmest lå tungt - på min arm hele vejen hjem. Ingen problemer.

Jeg tror ikke, at den bliver ved med at pibe, når vi kører bil. Når den først har fået et par tilsvarende oplevelser, som den i dag, så vil den bare gerne med ud at køre.

En væltet papirkurv.

I går fandt den en stump ben ude i haven. Et gammelt ben. Men den overfaldt nærmest det. Kastede det op i luften. Sprang på det. Gemte det. På et tidspunkt blev den træt af legen. Gik fra benstumpen, som jeg smed i papirkurven. Lidt dumt af mig. Det første den gjorde, da vi kom hjem var at vælte papirkurven. Vælte alt ud på gulvet. Finde benstumpen. Op i sin seng, der står under mit skrivebord, og så nusse med den stump, indtil den faldt i søvn. Og så måtte jeg pænt samle alt op i papirkurven igen. Det var min egen skyld. Det var nærmest klart som blæk, at den ville finde benet.

fredag 17. september 1999          til toppen
Snoopy Witus har i dag været hos dyrlægen i Gistrup. Den skulle have en rabies vaccination, fordi den skal med til Frankrig i efterårsferien. Reglerne er for nuværende. Skal man igennem Tyskland skal den senest 30 dage før turen vaccineret. Skal den med til Frankrig skal den være mindst tre måneder. det hele kommer til at gå op i en højere enhed. Snoopy blev født den 12. juli. Så alderen passer. Og 30 dage før er i orden.
Snoopy Witus vejede på vægten hos dyrlægen 4,4 kg. Det samme gjorde den på min brevvægt i går. Dyrlægerne i Gistrup havde undersøgt hele området af. de havde oven i købet været i kontakt med Franske Ambassade. Alt var i orden. Dog sagde dyrlægen under samtalen i går, at hvis Snoopy vejede under 2 kilo ville han ikke anbefale at vaccinere den. Derfor kom den på brevvægten. - Men nu er alt i orden.

Den var absolut ikke glad for at køre bil. Den blev anbragt i en papkasse. Den peb der meste af vejen. Og den gav også andre små lyde fra sig, så man virkelig kunne høre at den ikke var tilpas med situationen. Men vi kom da til Gistrup i god behold. Ørerne blev undersøgt. Højre øre blev renset for ørevoks. Nogle kirtler bagtil blev klemt så noget ikke særligt vellugtende væske blev klemt ud. Og sidst vaccinationen. Hvor den ømmede sig.

Rabies vaccinationen gjorde Snoopy lidt mat i koderne. Vi kørte hjem. Der var ingen tvivl om, at der var sket noget. Lige før vi nåede hjem kastede den op. Ikke i kassen, hvor den sad, men ud over kassens kant på sædet. Nu er det anden gang, den kaster op. Og så på samme sted i bilen. Den er absolut ikke sig selv. Den kommer og vil op til en, og straks ligger den sig tungt til rette i ens arme, hvor den øjeblikkelig falder i søvn i søvn. I løbet af eftermiddagen sov den det meste af tiden.

Ved aftenstid vågnede den op. Nu skulle den have indhentet, hvad den ikke havde nået i løbet af dagen. Vi blev overfaldet. Haven blev undersøgt. En samling blade under en stol blev spredt for alle vinde. Og dens aftensmad med gulerødder (første gang den får det) blev spist alt sammen.

Nu har vi haft Snoopy i en uge. Og den har kun lavet inde i huset to gange i alt. Det er da fantastisk. Første gang den var alene, da tissede den på gulvet i køkkenet. Indtil nu har den kun en gang været alene hjemme, men det var så også fire-fem timer. Anden gang forrettede den sin nødtørft ude på toilettet.

Søndag morgen 12. September klokken 8:40        til toppen
Snoopy ligger på puden ved siden af mig. Vi har fået morgenmad. Og for første gang har Snoopy spist alt sit mad. Der er absolut intet tilbage i madskålen. Den har leget. Og nu sidder vi her. Vi venter på Kristinna og Maria, som skal med mig ned til Fjordens dag. Der er to ting i Sejlflod kommune: Thorkild Lund er ved Stejlgabet i Dokkedal, og senere skal vi ned til Langerakpiraterne ved Mou Bro.

Lidt i ni kommer Anne-Mette og pigerne. Og straks er den vågen. Klar til at lege. Pigerne sætter sig i læderstolen i mit værelse med Snoopy på skødet. Igen kører den mest på Maria. Som er lidt bange for den.

Det er snart middag. Kristinna og Maria og Snoopy har leget ude i haven. Der er fart over feltet, når de løber med Snoopy i fulde firspring efter dem. Nu sidder de og ser tegnefilm på Cartoon Network. Snoopy ligger på Maria og sover alt i mens den bliver kælet for af begge piger.

Søndag eftermiddag var vi nede ved Stejlgabet. Snoopy mødte to store hunde. Jagthunde. Den viste stor interesse - og ingen angst. Den ene var den Gammel Dansk Hønsehund. Det var yderst spændende. Og så var der et stort antal børn og voksne, som lige skulle røre og kæle for Snoopy. Den var ganske godt tilpas ved den store interesse, der blev vist den. Ingrid grillede en fladfisk på den store grill, som naturvejlederen havde stillet op. Snoopy var ikke interesseret i at smage. den lugtede til fisken og så blev det ikke til mere.

Den peb en del, da den kom ind i bilen. Den ville helst ikke med. Men på hjemturen var det blevet noget mindre. Og da vi havde været ude ved Mou Bro peb den slet ikke, da vi kørte hjem...

Den er godt træt. Nu er det blev tumlet med den hele dagen, så vi var ikke mere end kommet hjem, førend den gik ud i haven og lagde sig lige så lang den var i en stor dynge visnede blade som Mathias og Sarah havde samlet under den ene havestol. Farverne i de visne blade passede til farverne i Snoopys pels, så den var nærmest gemt væk i blade.

Den går og gemmer sig ud i staudebedet, hvor der også vokser lavendler, hvis blade den går og spiser. Den er faldet til i haven.

Lørdag 11. september 1999       til toppen
Ingen problemer i nat. Den vækkede mig en gang. Og så var vi ude at tisse sammen. Der er ingen piberi i løbet af natten. Den ligger i sin kurv ved siden af mig og siger små lyde i takt med vejrtrækningen. Den skaber allerede glæde omkring sig. Dens kurv er allerede dens sted, hvor den anbringer sine ting. Frøen er stadigvæk god at lege med. Ud og ind af kurven. Frøen er næsten lige så stor som Snoopy selv, men den får den basket op og ud af kurven selv om det kræver et stort arbejde. Det går jo lidt lettere med tennisbolden. Og så har den et bælte. Og så har den jo Mathias og Sarahs barselsgave et tykt tov med tre knuder. Tovet er af bomuld. Ikke nogen med plastik. Den basker rundt med det store tov. Den har endnu ikke hverken tisset eller lavet stort inde i huset. Alt er indtil nu foregået ude i haven. Det er da fantastisk.

Midt formiddag kom hele familien fra Storvorde. Og alle var glade for den. Og på samme måde som Lisa nærmest tog den til sig. Så gjorde Anne-Mette det samme. Dan sad med Snoopy. Og børnene legede med den. Snoopy var meget hård ved Maria. Den sprang på hende og tog efter hendes tøj. Hun er jo også familiens mindste. Men nogenlunde det samme gjorde sig gældende over for Sarah.

Snoopy vil meget gerne ligge på os. Og det er på alle. Det er bare fint. I dag har den så mødt fire nye mennesker. Jo flere den møder jo bedre.

Den har ikke spist op. Og det gælder såvel hundemaden, der er blødt op i varmt vand, som ymeren. Men den spiser hver gang, der bliver sat mad frem for den. Sarah og Mathias havde nogle hundegodbider med til den. Men den kunne ikke lide dem. Sådan havde den gamle Snoopy det også. Så de godbider er lagt væk. Derimod har Ingrid købt nogle hårdtbagte små kødbenlignende genstande. Den første Snoopy fik gik den straks i lag med. Op i kurven frem og tilbage med kødbenet. Vælte sig om på ryggen med benet i munden for så til sidst løbe hen til døren ud til haven, hvor den stod og peb indtil døren blev åbnet. Så for fulde sejl ud i haven over i staudebedet, hvor der blev gravet et hul, hvor melbenet blev nedlagt, og så dækket til. - Den har meget senere på dagen været ude for at grave benet op. Dens hvide snude var helt sort jord.

fredag 10. september 1999     til toppen
Det er en fantastisk sød lille hund. Den får os til at more os meget allerede. Den er utrolig køn. Stikord til senere brug: haveturen, "kødbenet", Frøen, morgenmad med ymer. Spiste op til frokost. Sov til middag mens jeg lavede mad til Morten & Agnes. (og den snorker stadigvæk). Jens og Lisa. Barselsgaver. Mathias og Sarah.

I løbet af dagen mødte Snoopy tre fra Plejehjemmet i Storvorde, som var ude og fortælle om en tur de havde været på. Den mødte Ingo. Morten og Agnes. Jens, Lisa, Mathias og Sarah. Thomas på 90 fra plejehjemmet blev meget glad i ansigtet, da han så den lille hund. Han havde tidligere selv haft hund det meste af sit liv.

9. september 1999         til toppen
I dag hentede Ingrid og jeg vor beagle, Snoopy Witus, i Hirtshals. Vi kørte hjem med den, da alt papirarbejdet var tilendebragt. Snoopy var i en lille papæske til at begynde med. Senere lå den i mine arme. Og så igen over i papkassen. Den peb lidt efter, at vi havde kørt en ti-femten minutter, men så holdt den op med det. (Mens jeg skriver dette ligger den ved siden af mig på en pude, den er i øjeblikket meget interesseret i den klappende lyd fra tangenterne. Men allerede nu ligger den fladt hen af puden.)

I Aalborg skulle Ingrid over i den anden vogn. Og jeg kørte bagefter hende med Snoopy i min bil. Den var meget urolig ville op af kassen. Den peb ikke, men var meget interesseret i det der skete ude på vejen. Det sidste stykke til Høstemark fra Aalborg- Egensevejen er ret så ujævnt og der er mange sving. Det blev tilsyneladende for meget for Snoopy Witus. den Kastede op. Lidt i kassen og meget på forsædet. Det samme skete for den gamle Snoopy, da den blev kørt hjem fra Møldrup til Høstemark for snart tolv år siden. Så hvorfor skulle den lille nye så ikke gøre det.

Vi gik straks ud i haven med Snoopy. Den både tissede og lavede små pøller. Så den tog hurtigt haven i brug. Den fik vand. Og sammen gik vi ud i den gamle kostald og hentede en flettet hundekurv. Den havde den gamle Snoopy brugt til den blev for stor til den. Ind i køkkenet, hvor den blev anbragt under trappen. - Lotte ville gerne have besked om, hvordan turen var gået, så der blev ringet til hende. Den peb lidt nu, hvor den skulle passe sig selv. (Nu ligger den og snorker ved siden af mig og min computer. Op af scanneren. Jeg kunne ikke lade være med at fotografere den. den vågnede ikke. Og nu kommer Ingrid med videokameraet.) Men det gik hurtigt over.

Ingrid lavede sen aftensmad til os. Snoopy havde ikke fået aftensmad hos Lotte, da den skulle ud at køre. Det fik den så nu før vi skulle spise stegt flæsk og persillesovs og ret så nye kartofler. Den spiste en del af det tilberedte hundemad. Og så fik Snoopy en tennisbold, så den havde noget at give sig til, mens vi spiste. Vi legede først lidt med bolden. Straks den fik fat på den bar den tennisbolden hen til kurven. Og det blev den ved med hver gang vi tog bolden ud på køkkengulvet. Mens vi spiste lå den det meste af tiden i kurven og legede med bolden.

Det blev en meget stille nat. Hvem skulle have ventet det. Vi gik ret tidligt i seng, fordi jeg tænkte, at jeg nok skulle op mange gange. Det skete ikke. Snoopys kurv blev stillet ved siden af min seng. Så tæt ved den, at jeg kunne røre ved den, hvis den blev urolig. Snoopy faldt hurtigt i søvn. Jeg havde lidt sværere ved det. Halv et vækkede den mig. Vi gik ud i haven, hvor vi begge fandt et sted at tisse. Og så ind i seng igen. Først ved sekstiden tog vi en ny tur. Den sov bare igennem. Og den hørte ikke, at både Ingrid og jeg på et tidspunkt var oppe og ude af soveværelset. Så det var en ret så fantastisk start.

Indledning til dagbogen

Min dejlige hund Snoopy døde i slutningen af vinteren. Det var faktisk ret så hårdt. Det kan måske være svært at forstå for mennesker, der ikke har haft hund; men man binder sig utrolig meget til en hund. Og Snoopy var en hund, som alle mennesker kunne lide. Den var noget specielt. Vi havde den som regel med på besøg hos de mennesker, som vi holder af. Og hos dem blev den altid godt modtaget. Nu mere end et halvt år efter dens død, spørges der stadigvæk til den. Hvor er den? Hvorfor kommer den ikke, som den plejer, når vi kommer på besøg?
Snoopy blev næste elleve år gammel.Nu er den død. Og den ligger begravet ude i haven tæt ved det lærketræ, som vi har flyttet med os fra to tidligere bosteder, førend vi flyttede til Høstemark. Det er det største træ i haven. Toogtredive år gammelt. Og tæt ved det ligger også den gamle Snow (Lady Snowdon) begravet.

To af vore børnebørn (Matthias og Sarah) var tilstede, da den døde og blev begravet. I deres levetid har den altid været her, når de kom på besøg, så det var jo også deres hund. De to andre børnebørn (Kristinna og Maria) kom på besøg dagen efter, for de skulle også tage afsked med Snoopy; og de skulle se, hvor den var begravet.

Jeg er nærmest vild med internettet - vil mange mene; og sandheden er også, at jeg bruger det meget, så hvorfor ikke bruge det, når jeg skulle anskaffe ny hund. Der skulle lige gro græs på den gamle Snoopys begravelsessted. En passende tid. Sommerferien skulle afvikles. September ville være et godt tidspunkt at få ny hund. September er årets bedste måned.

Ud på nettet. - Det var bestemt for længst, at den næste hund skulle være en beagle.

Første email blev sendt:

To: [email protected]
From: Bent Bundgaard <[email protected]>
Subject: Beaglehvalpe
Hej, mit navn er Bent Bundgaard, 59 år, har haft boxer det meste af mit liv, men de sidste tolv år har jeg haft en "mange-hul-i-hæk-hund", hvor faderen var en østrigsk støver. Den bedste hund jeg nogen sinde har haft. Den havde absolut personality. For tre måneder siden døde den. Og nu har min kone og jeg besluttet, og de var ikke noget svært valg, at vi vil have en beagle. August-september er tiden, hvor vi vil have den. Kan I måske hjælpe os?

Med venlig hilsen  Bent Bundgaard

Tilbagemeldingen kom søndag 25. April 1999

From: "Jensen DK" <[email protected]>
To: "Bent Bundgaard" <[email protected]>
Subject: Sv: Beaglehvalpe
Date: Sun, 25 Apr 1999 14:31:20 +0200

Hej Bent

Tak for din henvendelse. Her i huset har vi som regel kun hvalpe en gang om året, og det er nu. (og de er alle solgt) Vi har ikke planlagt flere i øjeblikket.
Du kan altid henvende dig til Beagleklubbens hvalpeformidler: Lena Rødsgaard på tlf.: 39 62 97 58 og få en aktuel hvalpeliste, den ligger også på Beagleklubbens hjemmeside: http://www.beagleclub.dk/
Den opdateres min. 1 gang pr. måned. (omkring d. 1.)
Hvis du vil se vore hvalpe og høre nærmere om racen, er du velkommen til at besøge os, også selvom vi ikke kan sælge dig en hvalp.
Du må også gene ringe til os på tlf.: 86 98 80 42

Med venlig hilsen
Lis og Jens Jensen, Kennel TRICKS

Der blev også sendt email til:

To: [email protected]
Subject: Beaglehvalpe
og
To: [email protected]
From: Bent Bundgaard <[email protected]>
Subject: Beaglehvalp i år
Hej - Lotte Jensen,
mit navn er Bent Bundgaard, 59 år, har haft boxer det meste af mit liv, men de sidste tolv år har jeg haft en "mange-hul-i-hæk-hund", hvor faderen var en østrigsk støver. Den bedste hund vi nogen sinde har haft. For tre måneder siden døde den. Og nu har min kone og jeg besluttet, og det var ikke noget svært valg, at vi vil have en beagle. August-september er tiden, hvor vi gerne vil have den.
Kan du måske hjælpe os?
På Skansehøjs hjemmeside kan jeg jo se, at man skal være hurtig! Min kone og jeg vil meget gerne køre op til dig og få en snak.... Annette Bystrup har blandt flere sagt, at vi skulle henvende os til dig.

Med venlig hilsen     Bent Bundgaard

Og der kom hurtig svar fra Lotte Jensen:

From: "Lotte Jensen" <[email protected]>
To: "Bent Bundgaard" <[email protected]>
Subject: Re: Beaglehvalp i år
Date: Mon, 26 Apr 1999 22:19:51 +0200

Hej Bent Bundgaard

Tak for din mail.
I nærmeste fremtid - det vil sige når min tæve Helga bliver løbsk - skan hun parres. Jeg forventer hendes løbetid i starten af maj måned, og hvis ellers hun holder "tidsplanen" vil hvalpene blive født i juli måned, hvilket jo passer meget godt med jeres ønske om en hvalp i september.
Jeg har på nuværende tidspunkt bestilling på 4 hvalpe fra dette kuld (2 hanner og 2 tæver).
Kender I til beaglens temperament?
Helga er snart 6 år, og hun har kun tidligere fået et kuld hvalpe (her var til gengæld 9 hvalpe). Hun er en meget kærlig hund og hun skal parres med en ung importeret han fra England.

Er I interesseret i en han eller en tæve?

Mange hilsner fra Lotte Jensen

Og så blev der lavet aftale med Lotte Jensen. Vi talte også sammen i telefon et par gange.

Og den 15. Juli kom der så email fra Lotte.

From: "Lotte Jensen" <[email protected]>
To: "Bent Bundgaard" <[email protected]>
Subject: Re: Beaglehvalp i år
Date: Thu, 15 Jul 1999 08:52:59 +0200

Hej Bent.

Ja - Helga har fået hvalpe - de blev født den 12. juli 1999 - 9 flotte hvalpe - alle trefarvet.
Fødslen gik godt, men desværre fik Helga pludselig feber, og vi måtte have bud til dyrlæge 2 gange. Nu går det heldigvis fint. Der blev 7 hanner og 2 tæver.
Lad os tale sammen når hvalpene bliver lidt ældre, så vi kan få aftalt et tidspunkt hvor I kan komme på besøg.

Mange hilsner fra Lotte

To uger efter fødslen besøgte Ingrid og jeg med vor søn og fire børnebørn Lotte og hendes mand for at se de små hvalpe. En kæmpeoplevelse at se vore børnebørn sammen med de små hundehvalpe. Ved samme lejlighed fortalte vi om vore farveønsker og placering af de mørkepartier. - Det er nu bestemt at det skal være en han.

Senere kom dette email:

From: "home Hirtshals" <[email protected]>
To: <[email protected]>
Subject: beaglehvalp
Date: Thu, 26 Aug 1999 14:06:12 +0200

Hej Bent.

Nå - nu tiden sig nærmer, hvor I skal ha' "familieforøgelse".
De to hvalpe, der skal bruges bl.a. skal bruges til udstilling og avl, er nu udtaget - og så er det jo din tur.
Jeg har opdateret min hjemmeside med 6-ugers billeder.
www.skaganet.dk/skansehoj/forside-dk.htm

De to første hanhunde - Wictor og William - er afsat.
Den næste han, der hedder Witus, er min favorit - men døm selv, og giv mig venligst besked om, hvilken hvalp I foretrækker.
Du kan eventuelt ringe til mig på 98 94 95 38 (aften).

Mange hilsner fra Lotte
email arbejde: [email protected]
email hjemme: [email protected]

Snoopy Witus far er Dufosee Harrisson fra   Kennel Lematja

© Bent Bundgaard,   99 - Gengivelse tilladt, når kilden oplyses.

Copyright © 1999. Bent Bundgaard. All rights reserved.