Dagbog om beaglen Snoopy
Witus Søndag 7. November 1999
til toppen
Specialudstilling i Engesvang
Snoopy Witus har for første gang været på udstilling. Spændende. Også for dens to
voksne, som prøvede det for første gang.
Det var en specialudstilling for beagles i Engesvang, søndag 7. november 1999.
Opdrætteren Lotte Jensen fra Skansehøj ved Hanstholm havde ikke mindre end fire af
hendes hunde repræsenteret i babyklassen. Vor mange i øvrigt af hendes hunde, der var i
hallen ved jeg ikke. Jeg er ikke så klar på alt det, der sker, så jeg fandt kun ud af,
at Snoopy Witus fik en tredjeplads i babyklassen for hanner. Ganske godt gået, når man
tager i betragtning, at den endnu aldrig er øvet i at gå med halsbånd og kæde - på
den rigtige måde. Indtil nu har jeg kun gået med den i en selvud- og indløbende snor
på otte meter. Desuden er Snoopy-Witus tilsyneladende meget far-og-mor glad, og skulle
hele tiden søge efter dem, hvor de sad og stod. Så Lotte, der fremviste Snoopy-Witus
sendte mig væk fra ring 2., hvis Snoopy skulle vises frem for dommeren Jytte French.
Halen var for kort
Næste gang ved vi lidt om, hvordan tingene foregår. Den
skal lære at gå i snor rundt i ringen på en spændstig og hurtig måde, og samtidig
vise at den er glad for at gøre det. Den skal kunne stå på et lille bord. Den skal stå
på et lille tæppe. Den skal lade sig rode i munden. Den skal vende sig til at hænder
rører den alle vegne. Og den skal stritte med halen, mens den står på den rigtige
måde. Pelsen skal skinne. Kvik og frisk i alle bevægelser - på den rigtige måde.
Det eneste vi ikke kan gøre - er at få Snoopy-Witus's hale længere. Dommeren skulle
have sagt, at den var lidt for kort.
Da jeg fortalte det til en god vens datter, var hendes replik: - Så må Beaglens
standard for haler laves om.
Jeg er fuldstændig enig. Snoopy Witus er utrolig smuk i sin formgivning. Der er de
rigtige forhold mellem de enkelte kropsdele. Æstetikken er bare i orden. Samtidig
fornemmer man meget tydeligt dens kraft. En stærk og smuk hund.
MEN som jeg blev belært om under mit ophold på i Engesvanghallen. En hunds endelige
form bliver først kendt, når den er udvokset. Der kan være dele på hunden som
"forvokser" sig i forhold til andre dele på hunden.
Men jeg er ikke i tvivl: Snoopy Witus har det rigtige stof i sig.
Mange dejlige beagler
Det var et betagende syn, at se så mange dejlige Beagler på et sted. Og så er jeg
ved at få den opfattelse, at beaglefolket adskiller sig lidt fra andre hunderacers ejere.
De er meget venlige, de mennesker jeg har mødt. Og beaglerne er venlige. Der var en meget
rar stemning i den meget store hal, der var fyldt med beagler og deres mennesker med alle
deres pakkenelliker.
Udstillingskultur
Vi fik da lært, at det med at have et lille bord med til den medbragte kaffe og
morgenbrød, og som jeg så et sted en hel flaske fernet branca og små glas.
Campingsættet vil gøre sig godt på udstillinger. På det papir som udstillingslederen
havde fremsendt stod der, hvad man skulle have med i relation til hunden: vand, vandskål,
poserne, godbidder. For os nye i kunne der godt have været en vejledning om: kaffe, små
glas, morgenbrød, og at det var en god ide at medbringe ens morgensnaps (hvis man var til
det), som man drak, når man var på ferie. Penge skulle man jo også gerne medbringe til
gaveboderne.
Små butikker
På grund af dårligdom hos mig kørte vi denne gang hjem så snart Snoopy havde været
i ringen. Det gør vi ikke næste gang.
Vi fik ikke set godt nok på de små butikkers store udvalg af ting til såvel hunden
som den glade og stolte hundeejer. Klæbemærker til bilen. Kaffekopper med beagler.
Postkort (med beagler). Bøger. Hundelegetøj. Halsbånd. Kamme. Børster. Negleklippere.
Sampo. Og sådan fremdeles.
Vi fik ikke studeret de mange ting til at holde hunden i bedst tænkelige stand, som
mange havde udstillet oven på deres hundetransportkasser.
Jo, der bliver nok at se på næste gang.
Snoopys første udstillingspapir
Indholdet af det papir som Snoopy Witus fik udlevet efter turen i ring 2 så således
ud:
DKK's Specialklubber/Kredse
Race: Beagle
Farve: Trefarvet
Han - Reg. Nr 14238/99
Katalog nummer 88
Ring nr. 2
Klasse: Baby klasse Hanner
Udstillingsby: Engesvang
Udstillingsdato: 7. november 1999
Dommer: Jytte French
Bedømmelse: "Knap 4 mdr. gammel baby af herlig type og god kvalitet dejligt hoved
med herligt udtryk velansatte øre lidt kort hals smuk over og underlinie udmærket
vinklet for godt vinklet bag gode benstamme og poter herlige bevægelser af og til"
Placering
I ring 2 blev Snoopy Witus placeret som nummer tre, fik udleveret en gul strimmel, som
tegn på, at den var blevet nummer tre i bedømmelsen. Desuden fik den en hvid strimmel
med tilhørende ord, at det var en særdeles lovende hund.
PÅ Hønsejagt i Møldrup
Vi fik vor søndags morgenmad hos gode venner i Møldrup på vejen hjem fra
Engesvang. Vi skulle kun gøre et kort ophold for at få en sprængt lårtunge, som Agnes
havde gjort klar til Ingrid. Familien har en dejlig stor schæferhund, som Snoopy Witus er
meget glad for at lege sammen med. Det går til en tid, så sætter Thor Snoopy på plads.
Og så kender Snoopy sin stilling på ryggen med blottet bug. Men straks derefter går
jagten igen. De leger godt sammen. Når de er inde i huset har Snoopy en fristed. Husets
pæneste afdeling med de fine møbler, der må Thor ikke komme. Der er en hvid langs den
yderste kant af det trin, der går ned til stuen. Afsatsen eller trinet er flere meter
bredt. Og dertil og ikke længere går Thor, men Snoopy den må godt gå ned i
dagligstuen. Det benytter den sig lidt af tid efter anden. I dag er de udenfor. Løber
frit rundt. Leger tagfat. Pludselig er Snoopy væk. Thor sidder udenfor på terrassen. Vi
går ud for at se efter Snoopy, og hører en skrækkelig hønselarm fra hønsehuset.
Familiens høns går frit omkring i dagtimerne. Døren til hønsegårde står åben. Lugen
til hønsehuset er hævet. Og den vej er Snoopy gået ind til hønsene, hvoraf den har
trængt en farvestrålende rød høne op i en krog. Den bliver reddet af Morten.
Døren bliver lukket efter at hønsene er gået ind.
Esthers høns
Vor nabos høns går også frit omkring. Og de har fundet vej til det vores lille
fuglebiotop, der ligger syd for vort stuehus. Et pænt stykke vej fra deres naturlige
opholdssted. De har også fundet vej til vor indgangsparti. Det må de gerne. De er
hyggelige at se på. Under æglægningsperioder er det også fra dem vi får vore æg.
Problemet er nu, at efter oplevelsen med Agnes og Mortens høns, da har Snoopy fået en
meget stor interesse for Esthers høns også. I dag har den simpelt hen fulgt dem med
øjnene fra flere strategiske steder i haven, men heldigvis har den endnu ikke fundet ud
af, at det sine steder kun er hønsetråd, der adskiller den fra at komme uden for have.
Jeg håber, at den aldrig opdager det. AT slå min hund med en død høne, det er ikke
lige mig. Så andre gode råd modtages gerne.
Søndag 30. oktober 1999
til toppen
Snoopy på overlevelsestur til Frankring i efterårsferien
for god orden skyld skal det lige nævnes, at det er udklip fra min egen dagbog
fra turen, og der er ikke foretaget nogen form for redigering. Alt frisk fra fad. Der vil
senere komme en beskrivelse af selve rejsen....
Fritløbende hunde
Der er hunde alle vegne i Ollioules. Vi sider og
nyder et glas vin. Snoopy har fået en lille skål vand. På et tidspunkt indfinder der
sig en stor fritløbende hund - en mellemting mellem en schæferhund og en ulvehund sig.
Den stiller sig op foran Snoopys vandskål. Ser på Snoopy. Ser på vandskålen, og
begynder at drikke. Snoopy vidste ikke rigtigt, hvordan den skulle affinde sig med
situationen og gav sig så til at knurre. Der kom øjeblikkelig fra vor ven, der viste
rundt: "Snoopy ved ikke, hvad den giver sig i lag med. Den har endnu ikke set sig
selv i et spejl." Den store hund foretog sig heller ikke andet end at drikke. Og da
den var færdig så den på Snoopy og så løb den videre. Ud på vejen mellem de kørende
biler.
Morgentur med Snoopy
Det er mørkt endnu. Gadelamperne er endnu tændt.
Klokken er lidt i 7, da vi starter vor tur til ruinen, der ligger lige over byen. Den
første vi møder er en dame, der går og råber efter sin hund. Den kommer ikke, mens vi
ser det. På vejen op er der pludselig en hund på muren vi går langs. Den løber gøende
efter os. Det er første gang jeg under opholdet hører andre end Snoopy give lyd fra sig.
Snoopy reagerer ikke på den. Ser op på den. Ikke andet. Vi fortsætter vor vej opad. Der
er en skøn udsigt fra indgangen til ruinen ud over Ollioules. Kirken med sit fuglehus på
toppen er fuldt belyst, og stråler op til os fra det lille torv midt i byen.
På vejen ned bliver Snoopy meget forskrækket og
kan finde tæt ind til mig. Der lyder en høj uregelmæssig klaprende lyd. Det er en
haltende mand, der hurtigt skynder sig ned mod byens midte. Ting, der adskiller sig fra
det vante, gør Snoopy lidt usikker. Og først da manden er et godt stykke foran os får
den mod til at forlade den tætte nærhed af dets menneske.
Nede i byen lige over for kirken er der en
fiskerforretning. Den er åben. En meget kraftig dame er ved at gøre alt klart. Lugtene
herfra interesserer i højeste grad Snoopy. Tilsvarende med slagteren forretning, der er
to huse fra fiskehandleren. I det hele taget er der her i Frankrig hele tiden til fulde en
bekræftelse på beaglens vigtigste sans. Den snuser og lugter til alt. Det er den første
beagle jeg har, så jeg ved ikke om dette er karakteristisk for beagler, men Snoopy giver
en gang imellem en lille lyd fra sig, når den snuser til noget, der minder mig om et
pindsvins lyde, når den lugter til noget.
Nu er vi så nede på torvet og som altid her i
Ollioules vækker Snoopy opsigt. Grønthandleren, der har fået opstillet sin bod med de
mange frugter og grøntsager får tid til at bukke sig ned og kæle for Snoopy. Der
kvitterer med en meget glad logren med halen. Og små spring på stedet. Grønthandleren
har et meget stort udbud af friske grøntsager. Der er også artiskokker som Ingrid vil
have. Der er ægte kastanier, flere forskellige slags nødder, der iblandt flotte
valnødder. Mange forskellige slags pærer. Og sådan er det med alle sorterne. Flere
arter af alt.
Der holder en bil på vejen lige ved siden af
torvehandleren. Manden, der sidder ved rattet er yderst interesseret i Snoopy. Gør tegn
til mig. Vender tommelfingeren opad. Sætter ansigtet sammen til et stort smil samtidig
med tegnet. Konen, der har været over og købe hos grønthandleren kommer tilbage. Manden
peger på Snoopy og siger en hel masse til konen, som vender sig og vinker med et smil.
Hjemad - forbi fortovsrestauranten, hvor der bliver
solgt tobak, den er stuvende fyldt med mennesker, der står i kø foran barskænken,
hvorfra der bliver solgt tobak og cigaretter. Og ved alle borde sidder der mest unge
mennesker, der venter på bussen, der gør holdt lige uden for fortovscafeen. Her er mange
mennesker, som lige skal røre ved Snoopy. En ældre herre siger utrolig meget til mig.
Jeg prøver at fortælle ham, at jeg er dansker, og ikke kan fransk. Han løfter begge
hænder. Venstre hånd er strakt frem i højde med hovedet med håndfladen opad lidt
bøjet. Højre hånd holdes ind til brystet med hånden knyttet og pegefingeren bøjet.
Han gør en fejrende bevægelse. Siger bum og peger på Snoopy. Og jeg nikker. Går ingen
skridt før tre unge mennesker samles om Snoopy. En af de unge kan engelsk. Han
fortæller, at det er en dejlig hund. Han spørger efter dens navn. Jeg fortæller det, og
han siger "A cartoon-dog - I know!" .
Nu er jeg i en af de snævre gader, der som egerne
fra et hjulnavn, går ud fra torvet op af bjergsiden. Og her møder jeg ingen før jeg er
hjemme ved huset. Der er genboen lige kommet ud af døren, han er tilsyneladende på vej
til arbejde. Han skal også lige røre ved min dejlige hund.
Snoopys niveau
Aldrig har jeg vist, at vi havde så mange ting i
hundehøjde. Det er nærmest fantastisk, hvad Snoopy kan finde. Ingrid blev ret så glad,
da den kom med min rygsæk, hvori hendes akvarelblok og dagbog var blevet lagt ved afrejse
hjemmefra. Dette var blevet glemt, så nu blev hun glad, samtidig med at rygsækken blev
lagt uden for Snoopys nåhøjde.
Vi skal huske at beskrive Snoopys drillestund, som
indfinder sig et eller andet tidspunkt om aftenen, når den fordrer opmærksomhed.
Der er to ting hernede Snoopy absolut ikke kan
lide: renovationsbiler og knallerter. Begge slags laver en infernalsk larm. Og
renovationsbilen med dens fire-fem mænd, der har meget travlt, og som smider om sig med
store renovationsbeholdere, og hvis indhold bliver kørt gennem vognens kværn, der masser
tingene sammen.
Marked i Sanary
Vi kørte i dag til Sanary, hvor der hver onsdag er
stort marked. Ingrid købte en par hjemmesko til 37 franc. Dejlige hjemmesko. Det var et
ret så stort marked med alle daglige fornødenheder til madlavning. Der var flere
forskellige boder med frugter og grøntsager. Dejlige ting. Der var grill med store
landkyllinger og hele stege. Og der blev solgt noget. Vi ville have en landkylling med
hjem. Da vi gik forbi første gang, og hvor vi bestemte os for en, var der et stort antal,
men da vi ti minutter senere kom tilbage var der kun fire stegte kyllinger tilbage, og den
vi ville have kunne vi ikke få, da den var solgt til en anden. Vi købte også oliven og
frugter til vort middagsbord. Vinen og brødet måtte vente til vi kom tilbage til
Ollioules.
Fiskeboderne var et særsyn uden lige, et meget
stort antal forskellige friskfangede fisk lå til salg. Og som Ingrid sagde, der lugtede
faktisk godt af fisk. Der var også et par boder med skaldyr. Et ret så stort antal
forskellige slags, som jeg kun har set hernede aldrig hjemme. Blåmuslinger kender vi. Og
østers. Men der var mange forskellige slags muslinger. Et sandt paradis for
fiske-elskere. Havets frugter.
Der var mange mennesker, der skulle røre og
kommenterer Snoopy. De fleste kunne jeg slet ikke snakke med, men der var en yngre kvinder
med en hund af ubestemmelig race, der fire fem gange under vores ophold på markedspladsen
var henne for at snakke med mig og Snoopy. Hun talte engelsk. Den ene gang havde hun en
ældre kvinde med sig, og de talte og talte sammen om Snoopy. Rørte ved den. Og Snoopy
som er glad for alle mennesker sprang op af dem. Den har endnu ikke lært ikke at springe
op af mennesker. Og disse to kvinder nærmest nød det. Grine og snakkede. - Uden
undtagelse: der er alle aldre og af begge køn, der er interesseret i Snoopy. Nok vækker
den opmærksomhed hjemme i Danmark, men dette har intet sidestykke. Franskmænd er anden
end frø-spisere - som man sagde i min ungdom - i Sydfrankrig i Provence er det et folk,
der elsker hunde. Og igen - alle hunde vi møder er venlige.
Mødet på Parkeringspladsen
Under luftning af Snoopy gik jeg ned omkring
parkeringspladsen, hvor vor bil holder. Da jeg gik over parkeringspladsen blev jeg - som
så ofte hernede - stoppet af en dejlig dame, der skulle nusse med Snoopy. Hun tiltalte
mig som på fransk. Jeg undskyldte: taler ikke fransk. Hun tiltalte mig nu på engelsk.
Hun konstaterede , at det var en beagle, som jeg gik med. Hun spurgte til alder, og om det
var en jeg havde købt i Frankrig. Jeg fortalte, hvor den var fra. Og hun sagde nu, at hun
selv havde en beagle, og vinkede mig med hen til hendes bil, hvor hun åbnede fordøren. I
det samme kom der en schæfer løbende. Den snusede lidt til Snoopy så løb den videre.
Ud af bilen sprang nu en toårig beagle. Den første vi har set i Frankrig. De to hunde
udviste stor interesse for hinanden. Den bette var utrolig glad for at se den anden
beagle. Jeg bilde mig ind at der er forskel på dens måde at være på over for denne
hund, og så de andre den har mødt hernede i Frankrig. Det blev endnu en bekræftelse på
den store interesse Snoopy afstedkommer. Den er jo også en dejlig lille blød hvalp.
Regnvejr
Nu er det ved at være træls - for at bruge et
nordjysk udtryk. Det regner på fjerde dag. Jeg stod glad op for at gå tur med Snoopy,
men da vi kom til fordøren og den blev åbnet, havde Snoopy absolut ikke lyst til at gå
tur. Det silede ned. Og er der noget Snoopy tilsyneladende ikke kan lide så er det
regnvejr. Den har været ude i regnvejr et gange nu, og er kommet fuldkommen gennemblødt
tilbage. Så bliver den frotteret med et håndklæde indtil den er tør, og så springer
den op i sin stol, pakker
sig ind i vattæppet og lige som gir sig, som om den vil sige. - Ja, det er det passer
mig, men regnvejr det dur ikke.
Vores tur blev meget kort. Den larmer nu rundt i
rummet. Og lige i øjeblikket har den fat i snørebåndet på min sko, hvilket den ikke
må. Men tid efter anden kan den gøre det så stille, at jeg først opdager det, når
snørebåndet er løst op.
På den korte tur møder vi mange små børn med
deres mødre som er på vej i skole. Det er mit indtryk, at der er mange hjemmegående
mødre i det kvarter, hvor vi bor.
Mange af dem ser jeg, når jeg henter morgenbrød,
middagsbrød og når jeg går tur med Snoopy. Alle henter lange brød mange gange om
dagen, og får sig en
snak på vejen hjem.
Snoopys soveplads
Vi har jo dens fine transportkasse med hernede. Det
var jo meningen, at den skulle opholde sig i den på turen. Det blev ikke til meget tid i
kassen om dagen, da den hellere vil ligge som nakkepude bag Ingrid, hvad den til en vis
grad fik lov til.
Men om natten sover den i kassen. Den første nat
lavede den lige en kort tid - meget kort tid - vrøvl over at lågen blev lukket. Men så
faldt den helt til ro. Peb lidt. Ingen tog notis af den. Og så fik dens liggetæppe en
tur. Og så sov den. Næste aften lavede den endnu mere larm. Jeg troede en tid at den
ville vælte den store transportkasse. Arrig, vred, pågående aggressiv. Men den faldt da
til ro. Og så hørte vi ikke mere til den, førend jeg stod op. Tredje nat gik den selv
ind i kassen, der blev lukket efter den. Ikke en lyd, førend næste morgen efter syv,
hvor den vækkede mig med svag pibe. Fjerde nat ingen problemer. Femte nat - nu går det
bare.
I morges vågnede den først, da jeg var gået på
toilettet, og havde været der en tid.
Ingrid tog den op i sengen til sig, og fortalte
den. hvor forkælet den var. Den nød det.
Petanque og hundelort
Provencalernes spilleglæde kommer forår, sommer
og efterår blandt andet til udtryk i spillet petanque. I Ollioules har jeg set to
pladser, der er måske flere, men der blev kun spillet på den største af dem, den, der
var indhegnet og har store lysmaster placeret både langs banen og for enden af den. En
meget stor plads, hvor mange kan spille på samme tid. 50-60 meter gange 20-25 meter. Jeg
ved ikke om den er indhegnet for at hundene ikke skal komme ind på pladsen, men her og
der kunne det ses, at der kom hunde på pladsen. Banen bliver fejret ren før man spiller.
Der er også en plads ved parkeringspladsen, som nu
er overtaget helt af hundene, hvilket meget tydeligt kan ses. På den store bane var der i
et hjørne klippet et lille hul, sådan at katte og meget små hunde kunne komme ud og ind
på pladsen.
Der er en anden stor spilleglæde som provencalerne
har tilfælles med folk her i Himmerland. Ved juletid er det sydfranske andespil i høj
kurs, men det nåede vi ikke at opleve.
På Fortovsrestauranten
Ved vor ankomst blev jeg introduceret til min vens
stambeværtning. Og der sidder jeg nu flere gange om dagen. Et glas hvidvin. En pernod. En
øl. Et glas æblesnaps af den lokale. Der er mange ting, der skal smages på. Så indtil
nu er det blevet til mindst tre gange om dagen. Det bliver jo til noget i løbet af kort
tid. Og en får øje for stamgæsterne og hvem, der hjælper indehaveren med at servere.
Der er den unge mand, der har en engelsk hund. Jeg mener, at han kalder det en Boxtail.
Men jeg aner ikke, hvad det er. Han er yderst venlig, og så kan vi kommunikere med ham,
da han taler engelsk. Så er der den unge kvinde, der kysser
og krammer Snoopy hver gang hun går forbi den. Hun vil gerne lære danske ord. Goddag,
farvel, tak, ja. Så er der den lidt ældre kvinde fyrre-femogfyrre år. Utrolig venlig.
Pæn på alle måder. Indehaveren selv - der sidder ved et af bordene og ordner sine
regnskaber og skriver,- jeg ved ikke hvad. Alle har han et ord til. Han ordner altid et
eller andet. Henter flasker. Bær et tobakskilt ud af forretningen. Henter noget på
markedet. Men han står yderst sjældent bag disken og servere for kunderne.
Nogle af stamgæsterne ser jeg næsten hver gang
jeg er der, så de må være der ret så meget. Først er der manden med den åbent
stående skjorte med tre guldkæder om halsen, hvori der i den tyndeste kæde hænger et
guldkors. Han har som regel en collie i hælene af sig, den er aldrig i snor. I dag da jeg
sad ved mit bord og han kom uden sin hund, spurgte jeg med tegn, hvor den var. Han svarede
ved at pege op i luften og siger højst sandsynligvis "regn", dernæst samler
han begge hænder på den ene side af hovedet, der blev lagt på skrå. Sovetegnet. Klart
tale på alle sprog. Hunden ligger og sover hjemme, fordi det er regnvejr. Og det var det.
Regnen silede ned. Men alligevel var torvet fyldt med mennesker, der gik til og fra. En
anden af stamgæsterne hjælper lidt til hånde. Han er rund på alle måder. I hovedet.
På næsen. På kinderne. På kroppen. Alt virker på en eller anden måde rundt på ham.
Selv brillerne og hatten. Han taler ikke med andre end indehaveren. Står og sidder for
sig selv. Der er de helt sorte. Og de to kvinder, der som oftest drikker kaffe, når vi
mødes på cafeen. De har hver sin lille hund med. Hundene er meget mindre end min tre
måneder gamle hvalp. De gider
ikke Snoopy. Men sidder bare ved sidder af deres damer. Mindst en gang under damernes
ophold går den ene lille krølhårede hund med snoren efter sig ud til den ene palme
foran restauranten og letter benet op af den. Går tilbage til sin ejerinde og sætter sig
igen. Snoopy har et par gange prøvet at komme i kontakt med dem, ved at give nogle små
bjæf fra sig. Det er de eneste gange den har givet lyd fra sig om dagen, når den har
mødt de to hunde, der ikke giver snakke med den.
Tirsdag 12. oktober 1999 til toppen
Vaccinationer
Nu ved jeg det. De to vaccinationer som Snoopy har fået, bliver som regel kaldt
hvalpens basisvaccinationer. Og de har til formål at beskytte Snoopy imod bestemte
sygdomme. Hundens immunsystem bliver aktiveret, fordi den faktisk bliver smittet med
sygdomme, og kroppen danner nu forsvarsstoffer mod sygdommene. Med cirka et års mellemrum
skal Snoopy vaccineres mod de samme sygdomme, fordi forsvarsstofferne mister noget af
deres kraft.
Første gang vi var ved dyrlægen i
Gistrup fik jeg et ormekur med hjem, som jeg skulle give Snoopy en uge før vi kom for
at få hvalpevaccination nummer to. Snoopy skulle ikke bruge energi på en ormeinfektion,
når den skulle danne forsvarsstoffer mod sygdomme.
En hvalpevaccination består
faktisk af virus og bakterier, der er bearbejdet på en sådan måde, at hunden bliver
smittet med sygdommen, men kun så meget at den sætter immunsystemet i gang med at danne
antistoffer mod den fremkaldte sygdom. Når antistofferne er skabt gennem provokation er
hunden forberedt, hvis den skulle blive smittet med mere aktive og farlige virus eller
bakterier.
Hundesyge er en meget smitsom sygdom, der er i familie med menneskets
mæslingevirus. Og den findes over hele verden. Er hunden blevet smittet med hundesyge er
der ingen midler til bekæmpelse af sygdommen, derfor er den årlige vaccination den
bedste sikring man kan give hunden.
Smitsom leverbetændelse angriber leveren hos især unge hunde. En sjælden
sygdom.
Parvovirusinfektion forvoldes af et parvovirus, som kun angriber hunde.
Parvovirus er et meget hårdført virus, som kan overleve i miljøet i meget lang tid.
Parainfluenza [par·a·in·flu·en·za (par'?-in'flu-en'z?)]. Den må jeg gemme
til jeg ved mere.
Leptospirose skyldes nogle bakterier, som kan give Wells syge. Den resulterer
ofte i hundens død. Sygdommen er meget sjældent i Danmark.
Rabies (hundegalskab). For en måneds tid siden blev Snoopy vaccineret mod
rabies, fordi vi skal til Frankrig. Hundegalskab skyldes et virus som kan smitte alle
varmblodige dyr. Som regel overføres rabiesvirus ved bid. Når dyr og mennesker har fået
virusen ind i kroppen føres den til centralnervesystemet, hvor det opformeres. Dyr, der
er blevet smittet med hundegalskab, skal straks aflives. Før vi hentede Snoopy i
Hirtshals, havde vi forespurgt os om, hvordan vi skulle forholde os, da vi gerne ville
have den med til Frankrig i efterårsferien. To ting skulle opfyldes. Rabiesvaccinationen
skulle være givet mindst 30 dage før afrejse til Tyskland, og endvidere skulle den være
mere end tre måneder gammel for at komme ind i Frankrig.
Om ikke andet så har jeg nu fundet ud af, at det er yderst vigtigt, at jeg
re-vaccinerer Snoopy mod de nævnte sygdomme hvert år.
Mandag 11. oktober 1999 til toppen
Snoopy hos dyrlæge
I dag skulle Snoopy Witus have sin
anden vaccination. DHPPil VET. Mod hundesyge, leverbetændelse, parvovirusinfektion,
parainfluenza og leptospirose. Jeg ved ikke endnu, hvad det hele betyder. Men det finder
jeg ud af. Og så blev den efterset i ørerne. Det sidste var noget af et problem. Ørerne
blev renset, men det passede absolut ikke den tapre Snoopy Witus. Det første øre gik
nogenlunde, da kunne jeg holde den stående på bordet. Men da vi skulle i gang med det
andet øre, da kæmpede den en brav kamp, men måtte overgive sig, da dyrlægen fik hjælp
af en kyndig medarbejdere, der holdt Snoopy i alle fire ben i et fast greb, samtidig med
at den blev lagt ned på stålbordet. Så faldt den til ro, mens det andet øre blev
renset - men først efter at den havde givet nogle arrige bjæf og derefter nogle
hjerteskærende lyde fra sig. Senere blev begge ører dryppet. Og jeg fik vist, hvordan
jeg de næste dage skulle gøre det samme.
Den blev vejet. Den havde taget to kilo på siden 17. September. Så nu vejer den 6,3
kilo.
Umiddelbart efter vaccinationen havde den det nogenlunde. Vi kunne ude på græsplænen
foran dyrlægehuset godt prøve lidt agility på de opstillede forhindringer. Men den fik
det dårligt, da vi kom ud til bilen. Den både kastede op og tissede i sin transportkasse
på vejen hjem. Den sov til langt hen på eftermiddagen, førend den vågnede op til sit
sande jeg. Og så var den i fuld vigør ude i haven, mens jeg slog græsset som igen var
blevet langhåret. Den er noget mere modigere end de øvrige gange, hvor jeg har været
ude med græsslåningsmaskinen. Nu kan den opholde sig i nærheden af maskinen mens den
kører.
991009
Snoopy med tøjsnoopy'en til toppen
Ude i galleriet har jeg haft en stor hvid tøjsnoopy. Vore børnebørn har leget med
den. Og så er den brugt som legedyr, når jeg har haft små børn til fotografering.
Denne store tøjhund tog Snoopy en dag med ind i køkkenet. Den kom løbende i fuld
firspring med tøjhunden i munden. Hunden er meget større end Snoopy selv, men den havde
den med sig. Og så blev den inde i huset, hvor Snoopy nu har stor glæde af den.
(Tøjhunden kan ses på et af billederne i øverste venstre hjørne af siden).
Lørdag aften, hvor vi sad i køkkenet og hyggede os med to gode venner, vi havde fået
god mad, hvortil der både var drukket hvid- og rødvin, og vi fik også noget til kaffen,
så vi var i god stemning, måske derfor virkede det særlig sjovt. Men sjovt var det.
Snoopy begyndte pludselig at trække tøjsnoopyen ind i dens transportkasse. En
fuldstændig tåbelig tanke - for hvordan i alverden skulle den kunne være i kassen. Men
Snoopy Witus kæmpede en brav kamp. Trak først indefra en del af tøjhunden ind i kassen,
kravlede over den ud af det meget lille hul, der var tilbage efter at tøjhunden optog
totredjedele af hulens åbning. Gav sig nu til at skubbe på hunden. Ind i hulen igen,
Trække, skubbe, hive. Det fantastiske skete: Snoopy og tøjhunden endte inde i hulen, som
nu var total fyldt op. Efter en kort tid kravlede Snoopy møjsommelig ud af hulen.
Stod et øjeblik og kiggede på tøjhunden inde i hulen, som om den tænkte: Nej, det
går ikke. Og så i løbet af meget kort tid havde den trukket hunden ud igen. Første og
eneste gang tøjhunden har været inde i dens hule. - Det afstedkom megen grin og latter,
mens det skete, men det anfægtede ikke Snoopy en eneste gang under dens forehavende.
991007
Snoopy og støvsugere og græsslåningsmaskiner til toppen
Snoopy er lidt nervøs ved støvsugeren, når den bliver tændt og bliver kørt hen
over gulvet. Ikke så snart er den slukket før den er over maskinen, for at undersøger
det kørende og støjende monstrum. Kun et sted i huset vil den ikke finde sig i at der
bliver støvsuget. Stedet under mit skrivebord, hvor dens dagseng står, bliver forsvaret
med små bjæf. Den bliver på stedet selv om studsen med støvsugerbørsten kommer
nærmere og nærmere. For hver gang støvsugeren bliver brugt bliver Snoopy mere og mere
modig.
På samme måde har Snoopy det med den motoriserede græsslåningsmaskine. Den er meget
modig, når jeg trækker den ud. Men så snart jeg trækker i startsnoren sø drøner
Snoopy op i døråbningen mellem haven og køkkenet. Så sidder den der i sikkerhed og
iagttager, hvad der sker. Og på samme måde som med støvsugeren - ikke så snart er
maskinen stoppet, førend den er der som et søm. Den kredser og lugter og nusser til det
alle de forskellige dele. Selv de varme dele snuser den til. Det er yderst modig lille
hund. - Og dens tillidsfuldhed er stor. Alle mennesker løber den meget glad hen til,
første gang den ser dem.
Flæskesteg til toppen
Der var L'hombrespil hos mig med det traditionelle forspil med god mad - øl og snaps,
og så diskussionen om NUL-ENERGI-HUSETs aktørernes sidste handlinger med de konsekvenser
det fik for vort land.
Snoopy hilste på alle ved ankomsten. Snusede og nussede til de tre ældre herrer, der
var kommet helt fra Aalborg til Høstemark. Så blev den lukket ud i haven, mens vi
spiste, men på et tidspunkt kom den ind i stuen, og løb hen til Skaarup, som den havde
kastet sin kærlighed på. Det blev også belønnet. Skaarup tog et stykke fra fadet med
flæskesteg, der var brugt som en lun ret, og gav det til Snoopy. Det skete så hurtigt,
at hverken Ingrid eller jeg nåede at reagere. Snoopy af sted med det vellugtende og
tilsyneladende velsmagende mad. Det første "menneskemad" den havde fået ved
bordet i vort hus. Den smuttede mellem benene på Ingrid, op i en af de lave stole , der
var indkøbt i vor ungdom. Og der lå den så og smæskede sig med flæskesværen.
Skaarup mente, at det var helt ok med lidt mad til hunden fra bordet, så han gentog
det. Ja, sådan kan det gå. Uanset, hvor gode hensigter hundens mennesker har med hensyn
til opdragelse, så kan en venlig gæst opløse dem i en lille handling. For uanset hvad
man siger og beaglen: god "hukommelse" det har den. Skaarups venlighed ved
bordet vil blive husket. Heldigvis skete det ude i den store stue, som vi kun sjældent
bruger til spisning. Så vi kan kun håbe på, at den ikke tage det nytindlærte med ind i
opholdsdelen af huset.
Mandag 4. oktober 1999
til toppen
Moster & Snoopy
Vor gamle kat bliver kaldt Moster. Den har boet i huset tolv-tretten år. Så den er
ikke til at slå af pinden. Det er mandag morgen og Mosters hale står lige i vejret. Den
ligner ikke nogen flaskevasker, halens hår ligger tæt til halen. Den har det faktisk
godt, hvis man skal dømme efter dens måde at gebærde sig på. Den står og glider
kroppen op af en ben til et lille bord. Snoopys hale svinger fra side til side. Den står
lidt fra Moster på alle fire ben stift plantet ude til hver sit verdenshjørne. Den
hopper i sæt på alle fire ben fra side til side. For hvert hop kommer den lidt nærmere
Moster, som tilsyneladende ikke tager sig af den lille hundehvalp, der i størrelse er
lige så stor som katten. Moster går stadigvæk rundt om bordbenet. Og Snoopy hopper. Et
bjæf bliver det til. Og så er den tæt på. Hen og snuse til enden af katten, der
stadigvæk er ligeglad. - Moster er mere interesseret i at påkalde sig sine menneskers
opmærksomhed. Den vil have mad. - Snoopy følger i hælene på katten, der nu er på vej
ud til sit madsted.
Snoopy har på intet tidspunkt været bange for Moster; men den har fået respekt for
hende, fordi den på et tidspunkt, hvor den var blevet for nærgående fik Mosters pote at
føle. Moster hvæsede og slog efter Snoopy i et nu. Moster sad på sin stol i køkkenet.
Og det er nu en gang dens plads. Den skulle Snoopy ikke have lov til at besætte, som den
havde indlemmet alt andet i sin besiddelse. Mosters stol er Mosters - færdig med Snoopy i
den sag.
I haven er der ingen problemer. Der kan hund og kat udmærket gå rundt med hinanden.
Snoopy er interesseret, - Moster tillader, at den er der. Moster er den bestemmende i
øjeblikket. Den lader sig på ingen måde kyse af Snoopy Witus selv om den stiller sig
an.
Mandag 27.
september 1999 til toppen
Mødet med tyrekalvene
Snoopy og jeg har været ude på vores første
rigtige gåtur. Vi var i snor. Vi havde ikke gået ret langt så var der fire tyrekalve
inde på marken. Snoopy var yderst interesseret i dem, men den var ikke så kæphøj som
sædvanlig. Dens hale, der som oftest er rejst som en mobilantenne på en bil, var faldet
noget ned. Ja, nærmest var halen mellem dens ben. Den trykkede sig ind til mit ben, da
tyrekalvene kom nærmere. Den blev løftet op i armene. Det bekom den godt. Fra dette
forholdsvise sikre sted blev kalvene iagttaget. De fulgte med os langs vejen. Da vi kom
til ende af marken delte vejen sig, vi gik til højre ad en markvej. Og her ville Snoopy
gerne gå selv. Dens hale var straks på den vante plads - lige i vejret. Enkelte planter
langs vejkanten blomstre endnu, og dem er Snoopy meget interesseret i. Den spiser både
blomster og græs. Den vælter sig i det høje græs hvor tidsler og brændenælder breder
sig.
Hjemme er den også interesseret i planter. Den spiser med stor glæde lidt af en
husfred hver gang den er i Ingrids stue, og efter Moster, vores gamle kat, har den arvet
lysten til at spise et lille stykke kaktus, når den går fordi den store kaktus, som
står ude på terrassen. Moster har gennem mange år tygget på de tykke kaktusblade,
hvilket har undret os en del. Og nu begynder Snoopy Witus på det samme. Den gamle Snoopy
har aldrig gjort det.
Da vi samme vej tilbage og kom til tyrekalvene var Snoopy på ingen måde bange for
dem. Halen vibrerede stolt fra side til side. Det betød heller ikke noget at de fulgte
med os.
Snoopys opholdsareal
Haven er godt 50 gange 60 meter. Og den del er indhegnet. Vor søn Jens indhegnede den
første del for godt tolv år siden, da vi skulle have Snoopy d. Første. Siden hen
indhegnede han en stor del mere, sådan at vi nu er oppe på de godt 3000 kvadratmeter.
Uden for havearealet er der på to sider marker. Til den tredje side er der lavet en
fuglebiotop for 8-10 år siden. På den fjerde side er landevejen. Den nederste del af
haven mod vest er nærmest en urskov, og der opholder Snoopy sig gerne. Den har også
fundet et hul ved porten ud til fuglebiotopen mod syd. Men af sikkerhedsmæssige grunde
har jeg nu lukket det "hul", sådan at den kun kommer derud sammen med mig. Den
vil meget gerne ud i det areal, der er sikkert også meget at snuse efter.
Bålpladsen
Ude midt i haven er der en bålplads med otte store siddesten i en cirkel omkring
bålstedet. Her er vi så småt begyndt at legetræne med Snoopy. Sarah og Mathias
startede. Nu hopper den op på stenene, så snart vi kalder på den fra bålpladsen. Og er
den alene ude i haven så kan vi ofte fra køkkenet se den sidde den på en af stenene.
Torsdag
23. September 1999 til toppen
Nej. Nej. Nej. Nej. Det bliver sagt mange gange om
dagen.
Snoopy Witus er som sin navner, Witus Jonassen
Bering, - en af verdens store opdagelsesrejsende, der også blev kaldt "Ruslands
Columbus" - interesseret i alt omkring sig. Nye veje skal udforskes. Alt skal faktisk
undersøges med næse og tænder. Og bliver det. Derfor nej, nej og atter nej. I
øjeblikket er det sko, snørebånd, det nederste af bukser, og uanset om de sidder på
kvinder eller mænd, der skal undersøges, bides i og rives i.
Fra en gæst lyder det: "Er din forsikring i
orden?" Det er den, men den skulle helst ikke i anvendelse, derimod skal Snoopy lære
at lade være med at bide i ting, som den ikke må bide i. Den skal lære forskellen på:
"Det er mit!" - og "Det er dit!"
Snoopy har lært at lyde tid efter anden. Den ser lidt uforstående på en, men den holder
op med at undersøge det nederste af vore ben - en tid.
(Vitus Jonassen Bering blev født i Horsens i
1681).
Legetøj
Snoopys nuværende legetøj, som den har fået og
som den har tilranet sig. I nogle hvalpegaver fra Purina og Royal Canin, som Lotte Jensen
gav os, da vi hentede Snoopy, var der foruden hvalpefoder også en fløjtende kylling
eller høne uden fjer og nogle bideben. Den fik også en hård tennisbold den første dag.
Næste dag kom familien fra Vejgård med et stykke farvet bomuldstovværk med fire knuder
på 50-60 centimeters længde. I begge ender var tovværket stærkt trævlet. Både den
fløjtende gule kylling og tovværket er gode legeredskaber. Kyllingen får nogle ture.
Den bliver trampet på. Kastet op i luften. Bidt i. Tovværket er godt at ruske i. Og
holder vi fandt i den ende så er Snoopy bare godt tilpas. Det kan vi jo ikke gøre så
længe, som Snoopy gerne vil have os til det. Så den bliver bundet op i et tyndere stykke
tov, der bundet fast. Så har Snoopy mulighed for at bruge sine kræfter uden at vi
behøver at være med hele tiden.
Den har også fået en frø ude fra mit atelier,
som jeg brugte til fotografering af børn, der skulle tøs op. Frøen er nu gået op i
syningen, så den skal lige ordnes førend den får den igen. Så har den okkuperet en gul
legeskovl ude fra haven. Det er nu dens. Færdig. Snoopy har også forelsket sig i en
badebørste med skaft. Den blev ved med at hente den ude i badeværelset. Nu er den også
en del af Snoopys ejendom. Hvordan den har gjort det ved jeg ikke, men den har fået
skaftet løs fra børsten, så nu har den to stykker at lege med.
Mine gamle sko, som jeg bruger til at gå i haven
med, har den kastet sin kærlighed på. Disse sko bliver stillet på plads, men den får
lov til at hente dem (som regel er det den højre sko den henter).
Dette er hvad Snoopy for nuværende leger med.
Tingene bliver brugt på skift. I dag har den samlet tennisbold, gul skovl, den gule
kylling og skaftet fra badebørsten i et hjørne på mit kontor. Tovet ligger i dens kurv
sammen med en af Ingrids havehandsker.
Transportkasse eller hule
Har i dag haft en hyggelig snak med en dame fra
THOLO i Ebeltoft, der nu sender os en Vari Kennel nr. 89 i luksusudgave i blå farve med
følgende mål: L=69 cm B=51 cm og H=49 cm. Den kan i det daglige blive brugt som hule til
Snoopy, men dens egentlige formål er jo at have en sikker transportkasse til sin Snoopy
Witus. Vi skal jo øve os lidt inden vi tager på ferie til Frankrig i efterårsferien.
Så den skal ud at køre i kassen, sådan vi kan se, hvordan den reagerer. Kassen bliver
købt på anbefaling af Lotte Jensen. Hun har også angivet størrelsen, som vi skulle
bestille. Transportkassen bliver nu fremsendt gennem postvæsenet.
19. september 1999 - Marias
fødselsdagsfest til toppen
Maria har først fødselsdag i morgen, men det blev
holdt for hele familien i dag. To sæt bedsteforældre, tre onkler, en faster, en tante,
en kusine og hendes mor og far og storesøster. Og så Snoopy Witus.
Snoopy var ude på sin fjerde biltur. Og som i
fredags, hvor vi kørte til dyrlæge, tuede og peb den hele vejen over til Storvorde. Vi
talte om, at det var ikke til at holde ud, hvis vi skulle have den med til Frankrig på
den måde. Men jeg trøstede mig med, at den bare skulle have et par gode oplevelser, når
vi var ude at køre, så var det pjat over.
Maria og Kristinna sad på gulvet sammen med deres
far og var ved at samle noget legetøj, da vi kom. Men så snart de så Snoopy så var det
den, der fik hele deres interesse. Og det passede Snoopy Witus ganske godt. Og som den har
gjort tidligere så nærmest overfaldt den Maria, og legede hanhund på hende. Den
forsøger virkelig at dominere hende. Vi beholdt halskæden på den, for at have styr på
den.
Under chokolade drikkeriet og dertil hørende
franskbrød med pålæg, ost og syltetøj og senere da kagemanden kom med lys lå Snoopy
på gulvet ved min stol, men så snart fødselsdags sang og kagen var spist, så gik
pigerne ud i haven med Snoopy, hvor de løb og legede med den lille hund, som alle indtil
nærmest er faldet i svime over, fordi den er så køn og dejlig. Dens øjne med den sorte
streng under øjelågene er der ingen, der kan stå for.
Da de kom ind fra haven var Snoopy træt, den blev
lagt på en sofa, og Maria pakkede den ind med tæpper, og den faldt i en dyb søvn indtil
vi skulle hjem. DA vi kørte hjem peb den ikke en eneste gang. Den sad - nærmest lå
tungt - på min arm hele vejen hjem. Ingen problemer.
Jeg tror ikke, at den bliver ved med at pibe, når
vi kører bil. Når den først har fået et par tilsvarende oplevelser, som den i dag, så
vil den bare gerne med ud at køre.
En væltet papirkurv.
I går fandt den en stump ben ude i haven. Et
gammelt ben. Men den overfaldt nærmest det. Kastede det op i luften. Sprang på det.
Gemte det. På et tidspunkt blev den træt af legen. Gik fra benstumpen, som jeg smed i
papirkurven. Lidt dumt af mig. Det første den gjorde, da vi kom hjem var at vælte
papirkurven. Vælte alt ud på gulvet. Finde benstumpen. Op i sin seng, der står under
mit skrivebord, og så nusse med den stump, indtil den faldt i søvn. Og så måtte jeg
pænt samle alt op i papirkurven igen. Det var min egen skyld. Det var nærmest klart som
blæk, at den ville finde benet.
fredag 17. september 1999
til toppen
Snoopy Witus har i dag været hos dyrlægen i Gistrup. Den skulle have en rabies
vaccination, fordi den skal med til Frankrig i efterårsferien. Reglerne er for
nuværende. Skal man igennem Tyskland skal den senest 30 dage før turen vaccineret. Skal
den med til Frankrig skal den være mindst tre måneder. det hele kommer til at gå op i
en højere enhed. Snoopy blev født den 12. juli. Så alderen passer. Og 30 dage før er i
orden.
Snoopy Witus vejede på vægten hos dyrlægen 4,4 kg. Det samme gjorde den på min
brevvægt i går. Dyrlægerne i Gistrup havde undersøgt hele området af. de havde oven i
købet været i kontakt med Franske Ambassade. Alt var i orden. Dog sagde dyrlægen under
samtalen i går, at hvis Snoopy vejede under 2 kilo ville han ikke anbefale at vaccinere
den. Derfor kom den på brevvægten. - Men nu er alt i orden.
Den var absolut ikke glad for at køre bil. Den
blev anbragt i en papkasse. Den peb der meste af vejen. Og den gav også andre små lyde
fra sig, så man virkelig kunne høre at den ikke var tilpas med situationen. Men vi kom
da til Gistrup i god behold. Ørerne blev undersøgt. Højre øre blev renset for
ørevoks. Nogle kirtler bagtil blev klemt så noget ikke særligt vellugtende væske blev
klemt ud. Og sidst vaccinationen. Hvor den ømmede sig.
Rabies vaccinationen gjorde Snoopy lidt mat i
koderne. Vi kørte hjem. Der var ingen tvivl om, at der var sket noget. Lige før vi
nåede hjem kastede den op. Ikke i kassen, hvor den sad, men ud over kassens kant på
sædet. Nu er det anden gang, den kaster op. Og så på samme sted i bilen. Den er absolut
ikke sig selv. Den kommer og vil op til en, og straks ligger den sig tungt til rette i ens
arme, hvor den øjeblikkelig falder i søvn i søvn. I løbet af eftermiddagen sov den det
meste af tiden.
Ved aftenstid vågnede den op. Nu skulle den have
indhentet, hvad den ikke havde nået i løbet af dagen. Vi blev overfaldet. Haven blev
undersøgt. En samling blade under en stol blev spredt for alle vinde. Og dens aftensmad
med gulerødder (første gang den får det) blev spist alt sammen.
Nu har vi haft Snoopy i en uge. Og den har kun
lavet inde i huset to gange i alt. Det er da fantastisk. Første gang den var alene, da
tissede den på gulvet i køkkenet. Indtil nu har den kun en gang været alene hjemme, men
det var så også fire-fem timer. Anden gang forrettede den sin nødtørft ude på
toilettet.
Søndag morgen 12. September
klokken 8:40 til toppen
Snoopy ligger på puden ved siden af mig. Vi har fået morgenmad. Og for første gang har
Snoopy spist alt sit mad. Der er absolut intet tilbage i madskålen. Den har leget. Og nu
sidder vi her. Vi venter på Kristinna og Maria, som skal med mig ned til Fjordens dag.
Der er to ting i Sejlflod kommune: Thorkild Lund er ved Stejlgabet i Dokkedal, og senere
skal vi ned til Langerakpiraterne ved Mou Bro.
Lidt i ni kommer Anne-Mette og pigerne. Og straks
er den vågen. Klar til at lege. Pigerne sætter sig i læderstolen i mit værelse med
Snoopy på skødet. Igen kører den mest på Maria. Som er lidt bange for den.
Det er snart middag. Kristinna og Maria og Snoopy
har leget ude i haven. Der er fart over feltet, når de løber med Snoopy i fulde
firspring efter dem. Nu sidder de og ser tegnefilm på Cartoon Network. Snoopy ligger på
Maria og sover alt i mens den bliver kælet for af begge piger.
Søndag eftermiddag var vi nede ved Stejlgabet.
Snoopy mødte to store hunde. Jagthunde. Den viste stor interesse - og ingen angst. Den
ene var den Gammel Dansk Hønsehund. Det var yderst spændende. Og så var der et stort
antal børn og voksne, som lige skulle røre og kæle for Snoopy. Den var ganske godt
tilpas ved den store interesse, der blev vist den. Ingrid grillede en fladfisk på den
store grill, som naturvejlederen havde stillet op. Snoopy var ikke interesseret i at
smage. den lugtede til fisken og så blev det ikke til mere.
Den peb en del, da den kom ind i bilen. Den ville
helst ikke med. Men på hjemturen var det blevet noget mindre. Og da vi havde været ude
ved Mou Bro peb den slet ikke, da vi kørte hjem...
Den er godt træt. Nu er det blev tumlet med den
hele dagen, så vi var ikke mere end kommet hjem, førend den gik ud i haven og lagde sig
lige så lang den var i en stor dynge visnede blade som Mathias og Sarah havde samlet
under den ene havestol. Farverne i de visne blade passede til farverne i Snoopys pels, så
den var nærmest gemt væk i blade.
Den går og gemmer sig ud i staudebedet, hvor der
også vokser lavendler, hvis blade den går og spiser. Den er faldet til i haven.
Lørdag 11. september 1999
til toppen
Ingen problemer i nat. Den vækkede mig en gang. Og så var vi ude at tisse sammen. Der er
ingen piberi i løbet af natten. Den ligger i sin kurv ved siden af mig og siger små lyde
i takt med vejrtrækningen. Den skaber allerede glæde omkring sig. Dens kurv er allerede
dens sted, hvor den anbringer sine ting. Frøen er stadigvæk god at lege med. Ud og ind
af kurven. Frøen er næsten lige så stor som Snoopy selv, men den får den basket op og
ud af kurven selv om det kræver et stort arbejde. Det går jo lidt lettere med
tennisbolden. Og så har den et bælte. Og så har den jo Mathias og Sarahs barselsgave et
tykt tov med tre knuder. Tovet er af bomuld. Ikke nogen med plastik. Den basker rundt med
det store tov. Den har endnu ikke hverken tisset eller lavet stort inde i huset. Alt er
indtil nu foregået ude i haven. Det er da fantastisk.
Midt formiddag kom hele familien fra Storvorde. Og
alle var glade for den. Og på samme måde som Lisa nærmest tog den til sig. Så gjorde
Anne-Mette det samme. Dan sad med Snoopy. Og børnene legede med den. Snoopy var meget
hård ved Maria. Den sprang på hende og tog efter hendes tøj. Hun er jo også familiens
mindste. Men nogenlunde det samme gjorde sig gældende over for Sarah.
Snoopy vil meget gerne ligge på os. Og det er på
alle. Det er bare fint. I dag har den så mødt fire nye mennesker. Jo flere den møder jo
bedre.
Den har ikke spist op. Og det gælder såvel
hundemaden, der er blødt op i varmt vand, som ymeren. Men den spiser hver gang, der
bliver sat mad frem for den. Sarah og Mathias havde nogle hundegodbider med til den. Men
den kunne ikke lide dem. Sådan havde den gamle Snoopy det også. Så de godbider er lagt
væk. Derimod har Ingrid købt nogle hårdtbagte små kødbenlignende genstande. Den
første Snoopy fik gik den straks i lag med. Op i kurven frem og tilbage med kødbenet.
Vælte sig om på ryggen med benet i munden for så til sidst løbe hen til døren ud til
haven, hvor den stod og peb indtil døren blev åbnet. Så for fulde sejl ud i haven over
i staudebedet, hvor der blev gravet et hul, hvor melbenet blev nedlagt, og så dækket
til. - Den har meget senere på dagen været ude for at grave benet op. Dens hvide snude
var helt sort jord.
fredag 10. september 1999
til toppen
Det er en fantastisk sød lille hund. Den får os til at more os meget allerede. Den er
utrolig køn. Stikord til senere brug: haveturen, "kødbenet", Frøen, morgenmad
med ymer. Spiste op til frokost. Sov til middag mens jeg lavede mad til Morten &
Agnes. (og den snorker stadigvæk). Jens og Lisa. Barselsgaver. Mathias og Sarah.
I løbet af dagen mødte Snoopy tre fra
Plejehjemmet i Storvorde, som var ude og fortælle om en tur de havde været på. Den
mødte Ingo. Morten og Agnes. Jens, Lisa, Mathias og Sarah. Thomas på 90 fra plejehjemmet
blev meget glad i ansigtet, da han så den lille hund. Han havde tidligere selv haft hund
det meste af sit liv.
9. september
1999 til toppen
I dag hentede Ingrid og jeg vor beagle, Snoopy Witus, i Hirtshals. Vi kørte hjem med den,
da alt papirarbejdet var tilendebragt. Snoopy var i en lille papæske til at begynde med.
Senere lå den i mine arme. Og så igen over i papkassen. Den peb lidt efter, at vi havde
kørt en ti-femten minutter, men så holdt den op med det. (Mens jeg skriver dette ligger
den ved siden af mig på en pude, den er i øjeblikket meget interesseret i den klappende
lyd fra tangenterne. Men allerede nu ligger den fladt hen af puden.)
I Aalborg skulle Ingrid over i den
anden vogn. Og jeg kørte bagefter hende med Snoopy i min bil. Den var meget urolig ville
op af kassen. Den peb ikke, men var meget interesseret i det der skete ude på vejen. Det
sidste stykke til Høstemark fra Aalborg- Egensevejen er ret så ujævnt og der er mange
sving. Det blev tilsyneladende for meget for Snoopy Witus. den Kastede op. Lidt i kassen
og meget på forsædet. Det samme skete for den gamle Snoopy, da den blev kørt hjem fra
Møldrup til Høstemark for snart tolv år siden. Så hvorfor skulle den lille nye så
ikke gøre det.
Vi gik straks ud i haven med Snoopy. Den både
tissede og lavede små pøller. Så den tog hurtigt haven i brug. Den fik vand. Og sammen
gik vi ud i den gamle kostald og hentede en flettet hundekurv. Den havde den gamle Snoopy
brugt til den blev for stor til den. Ind i køkkenet, hvor den blev anbragt under trappen.
- Lotte ville gerne have besked om, hvordan turen var gået, så der blev ringet til
hende. Den peb lidt nu, hvor den skulle passe sig selv. (Nu ligger den og snorker ved
siden af mig og min computer. Op af scanneren. Jeg kunne ikke lade være med at
fotografere den. den vågnede ikke. Og nu kommer Ingrid med videokameraet.) Men det gik
hurtigt over.
Ingrid lavede sen aftensmad til os. Snoopy havde
ikke fået aftensmad hos Lotte, da den skulle ud at køre. Det fik den så nu før vi
skulle spise stegt flæsk og persillesovs og ret så nye kartofler. Den spiste en del af
det tilberedte hundemad. Og så fik Snoopy en tennisbold, så den havde noget at give sig
til, mens vi spiste. Vi legede først lidt med bolden. Straks den fik fat på den bar den
tennisbolden hen til kurven. Og det blev den ved med hver gang vi tog bolden ud på
køkkengulvet. Mens vi spiste lå den det meste af tiden i kurven og legede med bolden.
Det blev en meget stille nat. Hvem skulle have
ventet det. Vi gik ret tidligt i seng, fordi jeg tænkte, at jeg nok skulle op mange
gange. Det skete ikke. Snoopys kurv blev stillet ved siden af min seng. Så tæt ved den,
at jeg kunne røre ved den, hvis den blev urolig. Snoopy faldt hurtigt i søvn. Jeg havde
lidt sværere ved det. Halv et vækkede den mig. Vi gik ud i haven, hvor vi begge fandt et
sted at tisse. Og så ind i seng igen. Først ved sekstiden tog vi en ny tur. Den sov bare
igennem. Og den hørte ikke, at både Ingrid og jeg på et tidspunkt var oppe og ude af
soveværelset. Så det var en ret så fantastisk start.
Indledning til dagbogen
Min dejlige hund Snoopy døde i slutningen af
vinteren. Det var faktisk ret så hårdt. Det kan måske være svært at forstå for
mennesker, der ikke har haft hund; men man binder sig utrolig meget til en hund. Og Snoopy
var en hund, som alle mennesker kunne lide. Den var noget specielt. Vi havde den som regel
med på besøg hos de mennesker, som vi holder af. Og hos dem blev den altid godt
modtaget. Nu mere end et halvt år efter dens død, spørges der stadigvæk til den. Hvor
er den? Hvorfor kommer den ikke, som den plejer, når vi kommer på besøg?
Snoopy blev næste elleve år gammel.Nu er den død. Og den ligger begravet ude i haven
tæt ved det lærketræ, som vi har flyttet med os fra to tidligere bosteder, førend vi
flyttede til Høstemark. Det er det største træ i haven. Toogtredive år gammelt. Og
tæt ved det ligger også den gamle Snow (Lady Snowdon) begravet.
To af vore børnebørn (Matthias og Sarah) var
tilstede, da den døde og blev begravet. I deres levetid har den altid været her, når de
kom på besøg, så det var jo også deres hund. De to andre børnebørn (Kristinna og
Maria) kom på besøg dagen efter, for de skulle også tage afsked med Snoopy; og de
skulle se, hvor den var begravet.
Jeg er nærmest vild med internettet - vil mange
mene; og sandheden er også, at jeg bruger det meget, så hvorfor ikke bruge det, når jeg
skulle anskaffe ny hund. Der skulle lige gro græs på den gamle Snoopys begravelsessted.
En passende tid. Sommerferien skulle afvikles. September ville være et godt tidspunkt at
få ny hund. September er årets bedste måned.
Ud på nettet. - Det var bestemt for længst, at
den næste hund skulle være en beagle.
Første email blev sendt:
To: [email protected]
From: Bent Bundgaard <[email protected]>
Subject: Beaglehvalpe
Hej, mit navn er Bent Bundgaard, 59 år, har haft boxer det meste af mit liv, men de
sidste tolv år har jeg haft en "mange-hul-i-hæk-hund", hvor faderen var en
østrigsk støver. Den bedste hund jeg nogen sinde har haft. Den havde absolut
personality. For tre måneder siden døde den. Og nu har min kone og jeg besluttet, og de
var ikke noget svært valg, at vi vil have en beagle. August-september er tiden, hvor vi
vil have den. Kan I måske hjælpe os?
Med venlig hilsen Bent Bundgaard
Tilbagemeldingen kom søndag 25. April 1999
From: "Jensen DK" <[email protected]>
To: "Bent Bundgaard" <[email protected]>
Subject: Sv: Beaglehvalpe
Date: Sun, 25 Apr 1999 14:31:20 +0200
Hej Bent
Tak for din henvendelse. Her i huset har vi som
regel kun hvalpe en gang om året, og det er nu. (og de er alle solgt) Vi har ikke
planlagt flere i øjeblikket.
Du kan altid henvende dig til Beagleklubbens hvalpeformidler: Lena Rødsgaard på tlf.: 39
62 97 58 og få en aktuel hvalpeliste, den ligger også på Beagleklubbens hjemmeside: http://www.beagleclub.dk/
Den opdateres min. 1 gang pr. måned. (omkring d. 1.)
Hvis du vil se vore hvalpe og høre nærmere om racen, er du velkommen til at besøge os,
også selvom vi ikke kan sælge dig en hvalp.
Du må også gene ringe til os på tlf.: 86 98 80 42
Med venlig hilsen
Lis og Jens Jensen, Kennel TRICKS
Der blev også sendt email til:
To: [email protected]
Subject: Beaglehvalpe
og
To: [email protected]
From: Bent Bundgaard <[email protected]>
Subject: Beaglehvalp i år
Hej - Lotte Jensen,
mit navn er Bent Bundgaard, 59 år, har haft boxer det meste af mit liv, men de sidste
tolv år har jeg haft en "mange-hul-i-hæk-hund", hvor faderen var en østrigsk
støver. Den bedste hund vi nogen sinde har haft. For tre måneder siden døde den. Og nu
har min kone og jeg besluttet, og det var ikke noget svært valg, at vi vil have en
beagle. August-september er tiden, hvor vi gerne vil have den.
Kan du måske hjælpe os?
På Skansehøjs hjemmeside kan jeg jo se, at man skal være hurtig! Min kone og jeg vil
meget gerne køre op til dig og få en snak.... Annette Bystrup har blandt flere sagt, at
vi skulle henvende os til dig.
Med venlig hilsen Bent
Bundgaard
Og der kom hurtig svar fra Lotte Jensen:
From: "Lotte Jensen"
<[email protected]>
To: "Bent Bundgaard" <[email protected]>
Subject: Re: Beaglehvalp i år
Date: Mon, 26 Apr 1999 22:19:51 +0200
Hej Bent Bundgaard
Tak for din mail.
I nærmeste fremtid - det vil sige når min tæve Helga bliver løbsk - skan hun parres.
Jeg forventer hendes løbetid i starten af maj måned, og hvis ellers hun holder
"tidsplanen" vil hvalpene blive født i juli måned, hvilket jo passer meget
godt med jeres ønske om en hvalp i september.
Jeg har på nuværende tidspunkt bestilling på 4 hvalpe fra dette kuld (2 hanner og 2
tæver).
Kender I til beaglens temperament?
Helga er snart 6 år, og hun har kun tidligere fået et kuld hvalpe (her var til gengæld
9 hvalpe). Hun er en meget kærlig hund og hun skal parres med en ung importeret han fra
England.
Er I interesseret i en han eller en tæve?
Mange hilsner fra Lotte Jensen
Og så blev der lavet aftale med Lotte Jensen. Vi
talte også sammen i telefon et par gange.
Og den 15. Juli kom der så email fra Lotte.
From: "Lotte Jensen"
<[email protected]>
To: "Bent Bundgaard" <[email protected]>
Subject: Re: Beaglehvalp i år
Date: Thu, 15 Jul 1999 08:52:59 +0200
Hej Bent.
Ja - Helga har fået hvalpe - de blev født den 12.
juli 1999 - 9 flotte hvalpe - alle trefarvet.
Fødslen gik godt, men desværre fik Helga pludselig feber, og vi måtte have bud til
dyrlæge 2 gange. Nu går det heldigvis fint. Der blev 7 hanner og 2 tæver.
Lad os tale sammen når hvalpene bliver lidt ældre, så vi kan få aftalt et tidspunkt
hvor I kan komme på besøg.
Mange hilsner fra Lotte
To uger efter fødslen besøgte Ingrid og jeg med
vor søn og fire børnebørn Lotte og hendes mand for at se de små hvalpe. En
kæmpeoplevelse at se vore børnebørn sammen med de små hundehvalpe. Ved samme lejlighed
fortalte vi om vore farveønsker og placering af de mørkepartier. - Det er nu bestemt at
det skal være en han.
Senere kom dette email:
From: "home Hirtshals"
<[email protected]>
To: <[email protected]>
Subject: beaglehvalp
Date: Thu, 26 Aug 1999 14:06:12 +0200
Hej Bent.
Nå - nu tiden sig nærmer, hvor I skal ha'
"familieforøgelse".
De to hvalpe, der skal bruges bl.a. skal bruges til udstilling og avl, er nu udtaget - og
så er det jo din tur.
Jeg har opdateret min hjemmeside med 6-ugers billeder.
www.skaganet.dk/skansehoj/forside-dk.htm
De to første hanhunde - Wictor og William - er
afsat.
Den næste han, der hedder Witus, er min favorit - men døm selv, og giv mig venligst
besked om, hvilken hvalp I foretrækker.
Du kan eventuelt ringe til mig på 98 94 95 38 (aften).
Mange hilsner fra Lotte
email arbejde: [email protected]
email hjemme: [email protected]
Snoopy Witus far er Dufosee Harrisson fra Kennel Lematja
© Bent Bundgaard, 99 - Gengivelse tilladt,
når kilden oplyses.
Copyright © 1999. Bent Bundgaard. All rights reserved. |